|
|
Larvehuden krænges af og puppen bliver synlig. 14. maj 2020 |
Og så sker det forunderlige. Larvehuden revner bag hovedet og puppen bliver synlig. I løbet af de næste minutter revner larvehuden hele vejen op langs ryggen i takt med at puppen skubbes ud.
Til sidst er hele larvehuden krænget af, og larvehuden kastes.Hele forpupningen kan gå ganske hurtigt. I videoen herunder går der
knapt 4 minutter fra larvehuden
revner til den afkastes. Det er en helt normal forpupning.
I den første video ser man larven fastgøre bagkroppen til et strå som
forberedelse til forpupning.
I den anden video ses selve forpupningsprocessen.
Puppestadiet
|
|
Til venstre: Forpupning netop afsluttet. Til højre: Samme puppe efter et døgn. |
Puppestadiet varer 12-24 dage afhængigt af vejr.
Det er en ekstremt farlig tid. Kun de færreste pupper når at klække
og blive til en flyvefærdig Hedepletvinge. Gennem de seneste år har jeg
fulgt 102 puppers udvikling fra forpupning til eventuel klækning. Af
disse 102 pupper nåede kun 10 at klække. Altså en succesrate på ca. 10%
|
|
Til venstre: En puppe helt klar til at klække. Næste morgen havde en dræbersnegl ædt det meste. |
dræbersnegle, myrer, snyltehvepse og biller.
Er det et godt år for dræbersnegle, da er det skidt for pupper.
Dræbersnegle tager pupper såvel som larver, der hænger fastgjort forud
for forpupning.
Myrer er også skyld i mange puppers endeligt. Typisk er det
Hedestikmyre, der i hobetal går løs på en puppe og fortærer alt. Intet
er tilbage.
Der er flere arter af snyltehvepse, der lægger æg i
Hedepletvinge-puppen. Der findes arter, der er specialiseret i
Hedepletvinge, men det største problem lader til at være generalister,
der lægger æg
|
|
Den store snyltehveps er næsten lige så stor som puppen. Den lille snyltehveps (i midten) er generalist, og bruger flere arters larver og pupper. Til højre er det Hedestikmyrer, der æder løs af en puppe, der dårligt nåede at forpuppe sig. |
i alle slags pupper.
Uanset snyltehvepsens art, bliver puppen aldrig til en
Hedepletvinge.
Den usunde puppe-udvikling
De pupper, der ikke bliver ædt af biller, snegle eller myrer, kan i princippet blive til en Hedepletvinge. De første 6-7 dage ser de som oftest sunde og raske ud. Men herefter kan der vise sig tegn på, at noget er galt. Det ses på farven. Cremefarve (varm beige til let brunlig) er normalt et usundt tegn.
|
|
Puppe H41-2025 er et eksempel på en "usund" udvikling i
farven. På det første billede ser puppen godt ud. Herefter bliver puppen mere og mere creme- farvet. Resultatet af puppe kendes ikke. Selv 45 dage gammel så den ud som på sidste billede. |
|
|
Puppe H03-2021 er et andet eksempel på den usunde
udvikling. Puppen endte sine dage (30 dage gammel) som føde - måske for myrer. Alt var væk. |
Der kan ikke siges noget om, hvor lang tid der går, før farven ændrer sig i en uheldig retning. Det er normalt, at der ikke ses tegn på usund udvikling de første 6-10 dage.
Den sunde puppeudvikling
|
|
Tre Hedepletvinge-pupper fotograferet 6-7 dage efter forpupning. Den midterste puppe har den typiske farvetegning. |
Efter det første døgns farveudvikling sker der ikke meget med udseendet
de efterfølgende dage. Måske bliver "mellemringene" i den øverste del af
puppen lidt mørkere, men helhedsindrykket er stadig en lys puppe med
hvid grundfarve.
Puppens klækning
Først når puppen er ved at være klar til at klække begynder der at ske
små forandringer. Det første, der sker er, at nederste del af puppen får
et blåligt skær. I de fleste tilfælde er det kun svagt, og kan være
svært at se. Især, hvis puppen hænger i skygge. Er der sol på puppen, og man kan se det blålige skær, så er det første tegn på forestående
klækning.
Der kan gå flere dage inden der sker mere, men puppen er værd at holde
øje med.
Næste trin er, at nederste del af puppen bliver lidt mere blålig, og en
anelse gennemsigtig, så man kan ane nogle gullige prikker under
puppeoverfladen. Når det sker, så er klækning nært forestående. Men man
kan ikke sætte tid på, da det er helt vejrafhængigt. Er det en stabil
vejrperiode med godt vejr, så vil klækningen sandsynligvis finde sted
næste morgen eller formiddag.
Er der hyppige byger eller længerevarende regn, så kan klækningen
udsættes i nogle dage.
|
|
Farveudvikling dagene op til klækning på puppe E2-2024. Larven
forpuppede sig 11. maj ca. kl 12. 22. maj: Som puppen havde set ud lige siden 12. maj. 23. maj: Et svagt blålig skær kan ses ved sammenligning med øvrige fotos. 24. maj: Helt klar til klækning. Usædvanlig mørk. Man aner noget inde under puppehylsteret. 25. maj: Vejret godt - klækningen er sket. Hedepletvingen sad ovenfor. |
|
|
Et andet eksempel er puppe H56-2025. De 4 billeder er taget med
en dags mellemrum, men det er svært at se det svagt blålige skær, puppen fik fra billede 2 til 3. Men næste dag var der ingen tvivl. Puppen var blevet lidt mere blålig, og desuden svagt gennemsigtig, så de orange plette kunne anes under overfladen. Puppen klækkede under en time senere. I øvrigt fremgår klækningen af videoen "Hedepletvinge - fra puppe til imago" lidt længere nede på siden. |
|
|
Et andet eksempel: Puppe H5-2025 Til venstre: 19. maj10:21 Til højre: 20. maj 10:44 |
I eksemplet til højre ses puppe H5-2025 med en blålig tone. Ser man godt
efter kan man ane noget gult-orange under overfladen.
Næste formiddag var puppen åbnet i den nederste del - langs den linje,
der kan ligne en lynlås.
Ved en succesfuld klækning (dvs. en Hedepletvinge kommer ud af puppen)
åbnes puppen altid ved at puppehylsteret revner langs "lynlåsen" i
nederste del af puppen.
Når Hedepletvingen forlader puppen, bliver toppen af puppen rødbrun -
næsten sort. I nogle tilfælde vil også et par "mellemringe" i øverste
del af puppen blive røde.
Næste kapitel i Hedepletvingens livscyklus er: Voksenstadiet - Imago
