Identifikation af de enkelte individer ved manuel sammenligning af fotos
Forvingen er bedst til egnet til at identificere hedepletvingen på. Jeg har ikke forsøgt med bagvingen, alene af den grund, at det stiller større krav til hedepletvingens position ved fotografering, hvis bagvingen skal være helt synlig.
 |
| 23.05.2019 04.06.2019 |
Da billederne af hedepletvingerne skal sammenlignes manuelt, er det en fordel at anvende et udsnit med den mest karakteristiske del af vingen - og for nemheds skyld skal udsnittene være vendt på samme måde og være i samme størrelse.
Til højre ses eksempel på billedebehandling.
 |
- Øverst: Som billederne er taget i felten.
- I midten: Billederne roteret, så vingeoverkanten af forvingen er vandret.
- Nederst: Udsnit af højre forvinge, som også er blevet formindsket, så de har samme størrelse.
 |
Billederne af udsnittene er nu direkte sammenlignelige.
Katalogisering
Vingeudsnittene indsættes i et katalog, som efterhånden kommer til at indeholde alle forskellige hedepletvinger fra delbestanden.
Med hvert nyt billede skal der tages stilling til, at der er tale om et nyt individ eller om det er et genfund. Det nye billede sammenlignes med hvert af billederne i kataloget. Et eksempel:
 |
| Der er 5 forskellige hedepletvinger i kataloget (1-5). A og B er nye billeder af vingeudsnit. Er det nye individer eller er det genfund? |
A ligner nr 3 på nogle felter. Men det er ikke den samme.Til højre viser grønne pile ligheder, mens de røde pile viser nogle af de afgørende forskelle.
Da A heller ikke har samme vingemønster som de øvrige, er det et nyt individ, som kan sættes i kataloget.
B ligner nr 5, men farverne passer ikke. De lyse felter på B er ikke så lyse som på 5.Alligevel er det samme individ. Der er ingen forskelle i vingemønsteret på de to.
Farverne kan ikke anvendes i forbindelse med identificering. Belysningen har stor betydning for, hvordan farverne gengives. Desuden kan vingerne også med tiden blive slidte og farverne til dels udvisket.
Billede B er altså et genfund.
Vurdering af metoden
Det er altså muligt at identificere hedepletvinger på individniveau, men med mange individer er det særdeles tidskrævende. Til store delbestande er metoden derfor ikke velegnet.
Det er nemt at se på ét foto og sammenligne det med 5 andre fotos. Men når man kommer til
foto nr 251 og skal sammenligne det med de 250 foregående, så bliver det et stort arbejde.
Er man omhyggelig og undersøger mange forskellige dage, så er det er forholdsvis præcis opgørelsesmetode, men den regnes ikke for at være videnskabelig. Alligevel er det metoden, jeg har hovedsageligt anvender og har størst tillid til, fordi kataloget giver det overblik, som man ikke får ved brug af andre metoder.
 |
| Fra 2019-kataloget, Hedepletvinger på Hedelund, sæson 2019 |
