Med baggrund i 5 års-plan 2018-2022, hvor målet var at gøre et område så attraktivt for Hedepletvinger, at en hun vil blive tiltrukket for at lægge æg der, opstilles nu en ny 5-års-plan gældende for 2026-2030.
I den første 5-årsplan, lykkedes det at få en Hedepletvinge-hun til at lægge æg i område L (Lunden). Det viser, at man kan påvirke forholdene, så Hedepletvinger tiltrækkes. Udgangspunktet var et område med mindre træer, buske, store Lysesiv og andre kraftige planter. Ingen Djævelsbid overhovedet.
 |
| Lunden juli, 2018 |
 |
| Lunden, 10. maj 2025. Fotograferet fra samme sted og i samme retning som det første billede. Først blomstrer Eng-karse og mælkebøtter. Efterhånden dominerer ranunkel. |
Lunden og haven skal være hjemsted for en ny
lille, men stabil population.
Skal målet nås, så behøver jeg ikke at gøre så meget ud over at vente.
Området har allerede nu vist sig attraktivt for Hedepletvinger.
Dog skal fortsat naturpleje foregå med tanke på alle stadier i
Hedepletvingens livscyklus.
I larvestadiet gælder det f.eks., at der nogle steder skal være tørre stængler fra
året før, som larverne kan kravle op i om natten og evt. til fastgørelse
forud for forpupning.
Der skal være efterårsløv i begrænsede mængder. Ikke så meget, at det kvæler de ny Djævelsbid, men nok til at Hedepletvingelarver kan finde et gammelt blad. De holder
meget af at sole sig på f.eks. et egeblad fra året før.
I voksenstadiet er den største udfordring at give mulighed for tidlige
nektarkilder i form af blomster. De første væsentlige nektarkilder er her
Eng-karse, mælkebøtter og ranunkel. Senere også Engelskgræs.
Desuden skal forholdene stadig være sådan, at Djævelsbid har mulighed for
at sprede sig.
De kommende år vil der blive udarbejdet en status for såvel området som den population af Hedepletvinger, som jeg håber på.
 |
| Lunden, 6. juni 2025. På det tidspunkt er ranunkler dominerende. |
