- Først og fremmest skal der være Djævelsbid, som Hedepletvinge-larver er afhængige af.
- Da Djævelsbid klarer sig bedst næringsfattig jord med forholdsvis lav, ikke for kraftig vegetation.
- Der skal være gode nektarkilder for de voksne sommerfugle. Dvs. blomster, der blomstrer tidligt på sæsonen.
- Der skal være lysåbent, så solen har mulighed for at komme til.
- Sidst men ikke mindst skal der være en eller gerne flere Hedepletvinge-bestande i nærheden.
Et område helt tæt på gården, kaldet Lunden, er udset til - med lidt held - at rumme en ny bestand af Hedepletvinger.
Lunden er oprindeligt en dobbe - dvs. et lavtliggende område, som ofte er oversvømmet om vinteren.
Mod vest stiger terrænet til resterne af en tør, sandet rimme.
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
| Lige vest for den lille rimme ligger denne næringsfattige eng. Kunne måske egne sig til Hedepletvinger. |
Skal planen lykkes, så skal ovenstående 5 krav være opfyldt.
|
|
Orange markering: Hedepletvinge-flyveområder Lilla markering: Djævelsbid Grøn markering: Potentiel nyt Hedepletvinge-område Rød streg: Dokumenteret tilbagelagt strækning af en hedepletvinge. Tyrkis markering (nederst): En enkelt observation af hedepletvinge i 2017 |
På kortet til højre ses, at der er Hedepletvingebestande i nærheden. Lunden er den grønne markering. Orange markeringer er de kendte Hedepletvinge-områder i nærheden.
Krav 4 er opfyldt (lysåbent). Lunden og det lille stykke rimme er blevet lysåbent efter fældning. Hestegræsning og le-slåning side 2018 har været gavnligt i forhold til vegetationen.
Krav 3 er opfyldt (gode nektarkilder).
Hedepletvingens flyvesæson ligger meget tidligt på året. Gode nektarkilder som
Kær-Tidsel og Blåhat er slet ikke i blomst, når Hedepletvingerne begynder at
flyve - i mange tilfælde er sæsonen slut, når de begynder at blomstre på
Hedelund.
I starten af sæsonen er de vigtigste nektarkilder her Eng-Karse, mælkebøtte og
ranunkel. Siden kommer også Tormentil og Engelskgræs og Håret Høgeurt. Sidst i
sæsonen er Kongepen en af de vigtige nektarkilder.
Netop disse arter findes i rigt mål i Lunden.
Krav 1 er slet ikke opfyldt (der skal være djævelsbid). Der har tidligere været enkelte djævelsbid-planter i området, men de er skygget ihjel. Efter fældning skulle der igen være lys nok til djævelsbid. I forhold til den for kraftige vegetation er det øverste muldlag fjernet nogle steder, så en mere næringsfattig vegetation kan få plads - bl.a. djævelsbid. For at få djævelsbid til at gro der, er der indsamlet frø fra nogle af de andre områder og sået i de bare pletter.
|
|
Med tørvehakke blev mos og græstuer hakket af på et tørt område lige ved
gården. Her blev der sået djævelsbid. November 2019. Tilføjelse 2021: Enkelte Djævelsbid-frø spirede, men de små planter tørrede væk i løbet af sommeren. I andre, mere lavtliggende og fugtige områder går det meget bedre for planterne. |
|
| Sådan må der gerne se ud i Lunden om nogle år. Djævelsbid blomstrer sent - her fra 16. september. Det er da en vigtig nektarkilde for store sommerfugle som bl.a. Admiral. |
Med lidt held vil der i løbet af et par år komme Djævelsbid i det nye område. Og så er det bare at vente på at der kommer tilstrækkeligt mange planter - og at nogle Hedepletvinger finder dertil. Drømmen er, at der om 5 år flyver Hedepletvinger rundt i Lunden.
Måske er det for optimistisk...
Status 2020
Måske lidt for optimistisk. Djævelsbidfrø, der blev kastet i efteråret 2019
er blevet til små djævelsbid-planter, men ikke i det antal, jeg havde
forventet. Måske vil flere af 2019-frøene spire og blive til planter næste
år. For en sikkerheds skyld er flere frø spredt følgende år.
|
|
Djævelsbid-planterne vokser langsomt. En 1 år gammel
djævelsbid-plante, der er kommet fra udkastet frø. Diameter ca. 8 cm i august 2020 |
Positivt i forhold til 5 årsplanen er det, at der i august 2020 blev fundet et Hedepletvinge-larvespind i en mindre samling Djævelsbid på en mark, hvor der ikke tidligere er fundet larvespind.
|
|
I denne lille gruppe af djævelsbid, der ligger godt ca. 200 meter fra
nærmeste hidtil kendte Hedepletvinge-bestand, blev der i august 2020
fundet Hedepletvinge-larvespind. Derfra er der kun 150 meter til det område, som 5-årsplanen omfatter. |
Larvespindet er et bevis på, at en Hedepletvinge-hun har været på stedet,
selvom der er ca. 200 meter fra nærmeste kendte Hedepletvinge-bestand.
Derfor skulle det også være muligt for en Hedepletvinge-hun at finde
Djævelsbid-planterne indenfor det område 5 årsplanen omfatter, og som ligger
i samme afstand fra den kendte Hedepletvinge-bestand - når der engang er
tilstrækkeligt mange og veludviklede Djævelsbid-planter.
Status 2021
Djævelsbidplanterne klarer sig fint. En del er blevet store og kraftige.
På et par udvalgte områder arbejdes der målrettet på at udpine jorden mest
muligt. Både ved at slå med le 2-3 gange i løbet af sommeren og desuden
håndluge tæt på Djævelsbid-planterne, som kvitterer med kraftig vækst og
mange blomster. Frøene, som Djævelsbid-planterne kaster får herved også
lejlighed til at falde i bar jord.
Alligevel ser det lidt sort ud for 5-årsplanen. I sommeren 2021 var der
næsten ingen Hedepletvinger på de nærmest beliggende flyveområder. Det kan
få tidsplanen til at skride med flere år.
Mens vi venter på bedre Hedepletvinge-tider, fortsætter bestræbelserne på at
få flere Djævelsbid i Lunden. Den lavest liggende del af Lunden er ofte
oversvømmet om vinteren. Derfor blev der etableret en lille forhøjning i
Lunden. Det skete i forbindelse med oprensning af søen. Forhøjningen
består af lige dele bundslam og sand. Da højen var etableret, blev de spredt
Djævelsbidfrø.
|
|
Lige dele bundslam og sand fra oprensning søen blev placeret i Lunden,
så det danner en lille forhøjning. Højen dækker ca. 8 m2. Djævelsbid-frø blev spredt i den bare jord (slam + sand). |
Status 2022
Forventningerne til at målet ville blive nået var ikke eksisterende efter
kollapset af Hedepletvinge-bestanden på Hedelund i 2021.
Sæsonen for flyvende Hedepletvinger startede allerede 15. maj. Men ikke på
Hedelund. Ingen larver af finde i foråret, og kun få forbipasserende
Hedepletvinger på den mark, hvor der i 2019 fløj næsten 300 Hedepletvinger
rundt.
Lige nord for Hedelunds matrikler var 2022 et særdeles godt år med mange
Hedepletvinger. Hos genboen også et relativt godt år. En Hedepletvinge fløj
endda fra genboens område til bestanden lige nord for Hedelund. I alt 750
meter i luftlinje (og i øvrigt hen over Hedepletvingemarken). Siden blev den
en dag fundet på Hedepletvingemarken, hvorefter den forsvandt. Men det
bragte dog håb om, at et mirakel kunne ske.
Miraklet
5. juni var det fint vejr, og vi drak eftermiddagskaffe ved søen. Mens vi
sad der, kom en sommerfugl på størrelse med og farver nogenlunde som en
Hedepletvinge flyvende. Den fløj ud over søen og landede kortvarigt på øen -
lige på det sted, hvor der findes én enkelt Djævelsbid-plante.
Den lettede igen, fløj lige forbi os og landede midt i det Djævelsbid-bed,
som gennem de seneste år er blevet etableret lige uden for indhegningen i
Lunden. DET VAR EN HEDEPLETVINGE!
|
| Djævelsbid-bed - og ved pilen ses med lidt god vilje en orange klat - en Hedepletvinge. |
|
| Hedepletvinge i Lunden. 5. juni 2022. |
Det var oven i købet en hun. Den kravlede lidt rundt i Djævelsbid-planterne
og begyndte så at lægge æg. I løbet af en god halv time var over 300 æg sat
fast på undersiden af et Djævelsbid-blad.
|
| Hunnen har endnu ikke fundet det rigtige sted til at lægge æg, men adfærden virkede søgende. |
|
| Så fandt hunnen det ideelle sted. Her i gang med at lægge æg. |
|
| Helt nylagte æg - over 300 fordelt på 3 lag. |
Målet for 5-årsplanen var dermed nået, skønt en enkelt hun, der lægger æg ikke
er ensbetydende med en bestand den efterfølgende sommer. Men helt urealistisk
var planen altså ikke. Der kom en hun og lagde æg.
Forholdene vil i de kommende år bliver endnu mere indbydende for en
Hedepletvinge. Endnu er antallet af Djævelsbid-planter begrænset, men
bestanden øges år for år ved naturlig frøspredning og med assisteret
frøspredning. Mange små planter er på vej, så i løbet af yderligere et par år,
vil der være en pæn forekomst af Djævelsbid. Nok til at huse flere æglæggende
Hedepletvinge-hunner.
På forhøjningen i Lunden, som blev etableret sidste år, er Djævelsbidplanterne
også begyndt at komme.
|
|
Forhøjningen i Lunden, juni 2022. Ud over mængder af små birketræer, så er der også en del små Djævelsbid-planter. |
|
|
Djævelbidplanter - sået september-oktober 2021. Her juni 2022. I juli 2023 forventes det, at nogle få af planterne vil blomstre for første gang. Indtil da vil der blive spredt flere frø. |
Da sensommeren var meget tør, lagde en næsten udtørret sø igen materiale til et par nye Djævelsbid-bede. Denne gang større og lidt højere. Der blev midt tusindevis af Djævelsbid-frø på det nye bed.
I videoen herunder vises, hvordan bundmateriale fra søen lægges op som starten
på et nyt ved til Djævelsbid.
På øen, som kortvarigt havde har besøg af en Hedepletvinge-hun i juni, motiverede mig til at gøre en indsats for at eventuelle Hedepletvinger ikke skulle flyve forgæves til øen en anden gang. Vegetationen blev holdt nede omkring planten, og frøene blev efter blomstring spredt i den bedst egnede del af øen.
I løbet af foråret 2023 udviklede Djævelsbid-planterne sig enormt. Bladrosetterne blev større og og pletvis dannede planterne et tæt bunddække.
Selv i Djævelsbid-bedene fra 2022 var der enkelte planter, der satte en spinkel blomst, selvom det var 1. års-planter.
Både de gamle og de nye Djævelsbidbede trives. Planterne står helt tæt. Nok også for tæt, hvis en Hedepletvinge-hun skal finde et sted at lægge æg. Men flot så det ud i blomstringstiden.
Desværre var ingen Hedepletvinger interesseret i at lægge æg i Lunden i 2024. Selvom der tusindevis af Djævelsbid, så har det ikke været attraktivt. Måske har der bare ikke være nogen Hedepletvinger forbi, eller også skyldes det, at Djævelsbid-planterne står alt for tæt.
Der må have været flere Hedepletvinger på besøg. I slutningen af juli - først i august viste der sig intet mindre end 4 larve-spind i Lunden, hvor af 2 af dem var på øen. De to andre i to forskellige bede med Djævelsbid. Det ene oven i købet i et meget tæt bestand af Djævelsbid. Netop det, jeg sidste år havde tænkt uegnet til æglægning.
Lunden, som nu huser 4 larvespind, havde i 2018 ikke en eneste Djævelsbid-plante. Målrettet indsats overfor for skyggefulde træer og kraftig vegetation, viser, at det lader sig gøre at tiltrække Hedepletvinger, når forholdene efterhånden er blevet tilstrækkeligt attraktive.
 |
| Dronebillede af Lunden med gamle og nye Djævelsbid-bede. |
På øen, som kortvarigt havde har besøg af en Hedepletvinge-hun i juni, motiverede mig til at gøre en indsats for at eventuelle Hedepletvinger ikke skulle flyve forgæves til øen en anden gang. Vegetationen blev holdt nede omkring planten, og frøene blev efter blomstring spredt i den bedst egnede del af øen.
Status 2023
Det var en våd vinter, og Lunden blev oversvømmet. Oversvømmelse i Lunden
er ganske sædvanligt, men det var dog en usædvanlig stor oversvømmelse i
januar 2023. Det nyetablerede Djævelsbid-bed fra 2022 blev lige akkurat
ikke oversvømmet. Skulle hele bedet dækkes af vand, skulle vandstanden
være 10 cm højere.
|
| Djævelsbid-bedet stod sin prøve i den ekstreme oversvømmelse i januar 2023. |
I løbet af foråret 2023 udviklede Djævelsbid-planterne sig enormt. Bladrosetterne blev større og og pletvis dannede planterne et tæt bunddække.
Hedepletvinge-hunnen, der i 2022 lagde æg i Lunden, medførte et stort
antal Hedepletvinge-larver, der i marts-april kravlede rundt i
Djævelsbidbedet (se
Hedepletvinger på Sortkær- og Bannerslund Hede Sæson 2023 side 17-19). Resultatet var skuffende. Kun 2 Hedepletvinger blev observeret.
Igen i år kom en Hedepletvinge og lagde æg på en Djævelsbid-plante i
Lunden - ikke langt fra den plante, der var vært i 2022. Det blev dog
først opdaget, da der var et larvespind.
I august skuffede Djævelsbidplanterne på ingen måde i det bed, der blev
anlagt for 2 år siden, og som nær var blevet helt oversvømmet i januar.
Blomsterstængler skød op overalt. Planterne dækkede det hele. Kun små birketræer, pileurt og padderokker formåede at finde sprækker i
bunddækket.
Det gav et fantastisk liv af sommerfugle, bier og sværmere. Det fremgår af
nedenstående video:
Selv i Djævelsbid-bedene fra 2022 var der enkelte planter, der satte en spinkel blomst, selvom det var 1. års-planter.
Status 2024
Hedepletvinge-larverne blev nøje fulgt gennem marts og april i håb om at kunne følge en eller flere frem til forpupning. Det lykkedes ikke. Men d. 22. maj fløj en nyklækket han rundt i Lunden. Det blev dog den eneste, og den blev kun set den dag.
 |
| En enkelt Hedepletvinge blev observeret i Lunden i 2024. 22. maj 2024 |
Øen, som i 2022 fik besøg af en Hedepletvinge-hun ved den ene Djævelsbid-plante, som fandtes der på det tidspunkt, havde siden fået øget opmærksomhed. Vegetationen omkring planten blev holdt i bund, og frøene havde fået hjælp til at blev spredt mest effektivt.
Resultatet var, at det vrimlede med små Djævelsbid-planter på øen, og flere kom i år i blomst i løbet af august.
 |
| Sydvest-enden af søen har nu en pæn bestand af blomstrende Djævelsbid - og Hedelyng. August 2024 |
Både de gamle og de nye Djævelsbidbede trives. Planterne står helt tæt. Nok også for tæt, hvis en Hedepletvinge-hun skal finde et sted at lægge æg. Men flot så det ud i blomstringstiden.
Kun i det ældste Djævelsbidbed, som blev anlagt på gammel græsplæne, var der plads mellem planterne.
 |
| I forgrunden det ældste Djævelsbid-bed, der egentlig er gammel græsplæne. Lige bagved ses det nyeste Djævelsbidbed fra 2022, hvor der nu står masser af blomstrende 2. årsplanter. August 2024 |
 |
| Det nye 2022-bed. |
Desværre var ingen Hedepletvinger interesseret i at lægge æg i Lunden i 2024. Selvom der tusindevis af Djævelsbid, så har det ikke været attraktivt. Måske har der bare ikke være nogen Hedepletvinger forbi, eller også skyldes det, at Djævelsbid-planterne står alt for tæt.
Status 2025
12. juni skete det igen. En Hedepletvinge kom besøg på øen. I øvrigt et individ, som første gang blev observeret 11 dage tidligere på Hedepletvingemarken. Det var således en Hedepletvinge, der havde tilbagelagt 150 meter i luftlinje for at komme til øen.
 |
| En mindst 11 dage gammel Hedepletvinge kom til øen d. 12. juni. |
Der må have været flere Hedepletvinger på besøg. I slutningen af juli - først i august viste der sig intet mindre end 4 larve-spind i Lunden, hvor af 2 af dem var på øen. De to andre i to forskellige bede med Djævelsbid. Det ene oven i købet i et meget tæt bestand af Djævelsbid. Netop det, jeg sidste år havde tænkt uegnet til æglægning.
 |
| 4 Hedepletvinge-larvespind i Lunden - heraf 2 på øen. Desuden et spind lige uden for Lunden i nordøstlig retning. |
 |
| Eng-karse, mælkebøtter og ranunkler i Lunden 18. maj 2025. Nektarkilder nok for et par Hedepletvinger. |
Lunden, som nu huser 4 larvespind, havde i 2018 ikke en eneste Djævelsbid-plante. Målrettet indsats overfor for skyggefulde træer og kraftig vegetation, viser, at det lader sig gøre at tiltrække Hedepletvinger, når forholdene efterhånden er blevet tilstrækkeligt attraktive.
Men 4 spind er ikke nødvendigvis det samme som at en ny population er grundlagt. Spindene kan være et resultat af, at det har været et godt Hedepletvinge-år i naboområderne - især på Hedepletvingemarken. Desuden er det ikke sikkert, at der kommer så meget som en eneste Hedepletvinge ud af det i 2026.
En særlig bekymring er spindene på øen, som kun er ca. 100 m². Larverne har ikke mange muligheder for at flygte derfra, selvom der er en bro af brædder. Vandkanten giver et fugtigt klima, som kan give gode vilkår for dræbersnegle, hvilket kan være problematisk ift. puppestadiet.
Det bliver vældig spændende at følge næste forår.
 |
| Den ca. 100 m² ø i en lille sø på ca. 600 m² sø ved middelvandstand. Om vinteren kan søen være et par tusinde m². 21. maj 2025 |
At man kan påvirke forholdene, så Hedepletvinger tiltrækkes, er jer ikke længere i tvivl om. Det kan man.
Men målet om at en Hedepletvinge-hun skulle komme og lægge æg i Lunden i 2022, var egentlig kun et delmål. Det endelige mål er, at en Hedepletvinge-population etableres i Lunden og haven. Derfor er der udarbejdet en ny 5-års-plan for 2026-2030. Se mere her: Ny 5 årsplan 2026-2030
Djævelsbid-planterne har allerede bredt sig ud fra bedene. Nu kan man finde enkelte Djævelsbid mange steder i Lunden, nogle steder med tættere forekomster end andre. Selv i græsplænen uden for Lunden afslørede lave blomster et par planter (dvs. 2. årsplanter, da Djævelsbid kun meget sjældent blomstrer 1. år), som holder til at blive slået gang på gang af robotklipperen.
Der er stadig mange nye steder, hvor der kan etableres en ny bestand af Djævelsbid.
