5 års plan

Efter at have deltaget i nogle fine arrangementer/ture i forbindelse med LIFE-projekterne opstod den tanke, at der måske kunne komme til at flyve Hedepletvinger rundt i haven - eller i hvert fald helt tæt på. På turene så vi forskellige biotoper med etablerede bestande og områder, som nyligt var indtaget. Så det stod ret klart, hvad der skal til for at en ny delbestand kan etablere sig.
  1. Først og fremmest skal der være Djævelsbid, som Hedepletvinge-larver er afhængige af.
  2. Da Djævelsbid klarer sig bedst i overgang mellem våd og tør, næringsfattig jord, så skal der både være lavtliggende, våd jord og mere sandet jord med forholdsvis lav vegetation.
  3. Der skal være gode nektarkilder for de voksne sommerfugle. Dvs. blomster, der blomstrer tidligt på sæsonen. 
  4. Der skal være lysåbent, så solen har mulighed for at komme til. 
  5. Sidst men ikke mindst skal der være en eller gerne flere Hedepletvinge-bestande i nærheden.

Et område helt tæt på gården, kaldet Lunden, er udset til - med lidt held - at rumme en ny bestand af Hedepletvinger.

Lunden er oprindeligt en dobbe - dvs. et lavtliggende område, som ofte er oversvømmet om vinteren.
Mod vest stiger terrænet til resterne af en tør, sandet rimme.


Den lille rimme. 6. august 2018

Samme sted d. 25. februar 2019

Lunden 20. juli 2018
Præget af lysesiv, skræpper, pil og birk 

Lunden 26. august 2019
Lysesiv stort set udryddet.

Området slået med le. Høet tørres på hesje efter norsk
forbillede. 2019
4 islandske heste hjalp med resten.
Vegetationen har efter bare 2 år med leafslåning og efterfølgende hesteafgræsning ændret karakter.
Færre brændenælder - i stedet lavere vækster.
September 2019
Den laveste del af området er ofte oversvømmet om
vinteren. Februar 2020.






Lige vest for den lille rimme ligger denne næringsfattige eng. Kunne måske egne sig til Hedepletvinger.

Skal planen lykkes, så skal ovenstående 5 krav være opfyldt. 

Orange markering: Hedepletvinge-flyveområder
Lilla markering: Djævelsbid
Grøn markering: Potentiel nyt Hedepletvinge-område
Rød streg: Dokumenteret tilbagelagt strækning af en hedepletvinge.
Tyrkis markering (nederst): En enkelt observation af
hedepletvinge i 2017
Krav 5 er opfyldt (der skal være Hedepletvinge-bestande i nærheden).
På kortet til højre ses, at der er Hedepletvingebestande i nærheden. Lunden er den grønne markering. Orange markeringer er de kendte Hedepletvinge-områder i nærheden.

Krav 4 er opfyldt (lysåbent). Lunden og det lille stykke rimme er blevet lysåbent efter fældning. Hestegræsning og le-slåning side 2018 har været gavnligt i forhold til vegetationen.

Krav 3 er opfyldt (gode nektarkilder).
Hedepletvingens flyvesæson ligger meget tidligt på året. Gode nektarkilder som Kær-Tidsel og Blåhat er slet ikke i blomst, når Hedepletvingerne begynder at flyve - i mange tilfælde er sæsonen slut, når de begynder at blomstre på Hedelund.
I starten af sæsonen er de vigtigste nektarkilder her Eng-Karse, mælkebøtte og ranunkel. Siden kommer også Tormentil og Engelskgræs og Håret Høgeurt. Sidst i sæsonen er Kongepen en af de vigtige nektarkilder.   
Netop disse arter findes i rigt mål i Lunden.

Krav 2 er delvist opfyldt (der skal både være lavtliggende, våd jord og mere sandet jord med forholdsvis lav vegetation). Der er både fugtig jord i Lunden og en gradvis overgang til den tørre rimme. Men vegetationen er stadig vel kraftig, men ved håndlugning rundt om Djævelsbid-planterne holdes andre planter på afstand, og chancen for at frø fra Djævelsbid-planterne kan falde på bar jord, bliver større.

Krav 1 er slet ikke opfyldt (der skal være djævelsbid). Der har tidligere været enkelte djævelsbid-planter i området, men de er skygget ihjel. Efter fældning skulle der igen være lys nok til djævelsbid. I forhold til den for kraftige vegetation er det øverste muldlag fjernet nogle steder, så en mere næringsfattig vegetation kan få plads - bl.a. djævelsbid. For at få djævelsbid til at gro der, er der indsamlet frø fra nogle af de andre områder og sået i de bare pletter. 


Med tørvehakke blev mos og græstuer hakket af på et tørt område lige ved gården.
Her blev der sået djævelsbid. November 2019.
Tilføjelse 2021: Enkelte Djævelsbid-frø spirede, men de små planter tørrede væk i løbet af sommeren.
I andre, mere lavtliggende og fugtige områder går det meget bedre for planterne. 

Sådan må der gerne se ud i Lunden om nogle år. Djævelsbid blomstrer sent - her fra 16. september. Det er da en vigtig nektarkilde for store sommerfugle som bl.a. Admiral.

Med lidt held vil der i løbet af et par år komme Djævelsbid i det nye område. Og så er det bare at vente på at der kommer tilstrækkeligt mange planter - og at nogle Hedepletvinger finder dertil. Drømmen er, at der om 5 år flyver Hedepletvinger rundt i Lunden.



Måske er det for optimistisk...


Status 2020

Måske lidt for optimistisk. Djævelsbidfrø, der blev kastet i efteråret 2019 er blevet til små djævelsbid-planter, men ikke i det antal, jeg havde forventet. Måske vil flere af 2019-frøene spire og blive til planter næste år. For en sikkerheds skyld er flere frø spredt følgende år.  

Djævelsbid-planterne vokser langsomt. En 1 år gammel djævelsbid-plante, der er kommet fra
udkastet frø. Diameter ca. 8 cm i august 2020  

Positivt i forhold til 5 årsplanen er det, at der i august 2020 blev fundet et Hedepletvinge-larvespind i en mindre samling Djævelsbid på en mark, hvor der ikke tidligere er fundet larvespind. 

I denne lille gruppe af djævelsbid, der ligger godt ca. 200 meter fra nærmeste hidtil kendte Hedepletvinge-bestand, blev der i august 2020 fundet Hedepletvinge-larvespind.
Derfra er der kun 150 meter til det område, som 5-årsplanen omfatter. 

Larvespindet er et bevis på, at en Hedepletvinge-hun har været på stedet, selvom der er ca. 200 meter fra nærmeste kendte Hedepletvinge-bestand. Derfor skulle det også være muligt for en Hedepletvinge-hun at finde Djævelsbid-planterne indenfor det område 5 årsplanen omfatter, og som ligger i samme afstand fra den kendte Hedepletvinge-bestand - når der engang er tilstrækkeligt mange og veludviklede Djævelsbid-planter.

Status 2021
Djævelsbidplanterne klarer sig fint. En del er blevet store og kraftige.
På et par udvalgte områder arbejdes der målrettet på at udpine jorden mest muligt. Både ved at slå med le 2-3 gange i løbet af sommeren og desuden håndluge tæt på Djævelsbid-planterne, som kvitterer med kraftig vækst og mange blomster. Frøene, som Djævelsbid-planterne kaster får herved også lejlighed til at falde i bar jord.
Alligevel ser det lidt sort ud for 5-årsplanen. I sommeren 2021 var der næsten ingen Hedepletvinger på de nærmest beliggende flyveområder. Det kan få tidsplanen til at skride med flere år.
Mens vi venter på bedre Hedepletvinge-tider, fortsætter bestræbelserne på at få flere Djævelsbid i Lunden. Den lavest liggende del af Lunden er ofte oversvømmet om vinteren. Derfor blev der etableret en lille forhøjning i Lunden. Det sket i forbindelse med oprensning af søen. Forhøjningen består af lige dele bundslam og sand. Da højen var etableret, blev de spredt Djævelsbidfrø.

Lige dele bundslam og sand fra oprensning søen blev placeret i Lunden, så det danner en lille
 forhøjning. Højen dækker ca. 8 m2. Djævelsbid-frø blev spredt i den bare jord (slam + sand).


Status 2022
5 årsplanen er i store træk fulgt til og med 2021. Skulle målet for 5 årsplanen nås, så skulle der i 2022 komme en hun-Hedepletvinge for at lægge æg. 
Forventningerne til at målet ville blive nået var ikke eksisterende efter kollapset af Hedepletvinge-bestanden på Hedelund i 2021. 

Sæsonen for flyvende Hedepletvinger startede allerede 15. maj. Men ikke på Hedelund. Ingen larver af finde i foråret, og kun få forbipasserende Hedepletvinger på den mark, hvor der i 2019 fløj næsten 300 Hedepletvinger rundt. 

Lige nord for Hedelunds matrikler var 2022 et særdeles godt år med mange Hedepletvinger. Hos genboen også et relativt godt år. En Hedepletvinge fløj endda fra genboens område til bestanden lige nord for Hedelund. I alt 750 meter i luftlinje (og i øvrigt hen over Hedepletvingemarken). Siden blev den en dag fundet på Hedepletvingemarken, hvorefter den forsvandt. Men det bragte dog håb om, at et mirakel kunne ske. 

Miraklet
5. juni var det fint vejr, og vi drak eftermiddagskaffe ved søen. Mens vi sad der, kom en sommerfugl på størrelse med og farver nogenlunde som en Hedepletvinge flyvende. Den fløj ud over søen og landede kortvarigt på øen - lige på det sted, hvor der findes én enkelt Djævelsbid-plante. 
Den lettede igen, fløj lige forbi os og landede midt i det Djævelsbid-bed, som gennem de seneste år er blevet etableret lige uden for indhegningen i Lunden. DET VAR EN HEDEPLETVINGE! 

Djævelsbid-bed - og ved pilen ses med lidt god vilje en orange klat - en Hedepletvinge.

Hedepletvinge i Lunden. 5. juni 2022.


Det var oven i købet en hun. Den kravlede lidt rundt i Djævelsbid-planterne og begyndte så at lægge æg. I løbet af en god halv time var over 300 æg sat fast på undersiden af et Djævelsbid-blad.

Hunnen har endnu ikke fundet det rigtige sted til at lægge æg, men adfærden virkede søgende.

Så fandt hunnen det ideelle sted. Her i gang med at lægge æg.

Helt nylagte æg - over 300 fordelt på 3 lag.

Målet for 5-årsplanen var dermed nået, skønt en enkelt hun, der lægger æg ikke er ensbetydende med en bestand den efterfølgende sommer. Men helt urealistisk var planen altså ikke. Der kom en hun og lagde æg. 

Forholdene vil i de kommende år bliver endnu mere indbydende for en Hedepletvinge. Endnu er antallet af Djævelsbid-planter begrænset, men bestanden øges år for år ved naturlig frøspredning og med assisteret frøspredning. Mange små planter er på vej, så i løbet af yderligere et par år, vil der være en pæn forekomst af Djævelsbid. Nok til at huse flere æglæggende Hedepletvinge-hunner.

På forhøjningen i Lunden, som blev etableret sidste år, er Djævelsbidplanterne også begyndt at komme.

Forhøjningen i Lunden, juni 2022.
Ud over mængder af små birketræer, så er der også en del små Djævelsbid-planter.

Djævelbidplanter - sået september-oktober 2021. Her juni 2022.
I juli 2023 forventes det, at nogle få af planterne vil blomstre for første gang.
Indtil da vil der blive spredt flere frø.