Sådanne delbestande har deres egen bestandsudvikling, som tilsyneladende er upåvirket af nabo-populationerne. Særligt to faktorer gør sig gældende:
- Vegetation
- Fluktuation
Vegetation
Hedepletvinge-hunnen lægger æg på bladene af Djævelsbid, og larverne lever af bladene. Findes der ikke Djævelsbid, så findes der heller ikke Hedepletvinge, medmindre der i umiddelbar nærhed (tilstødende eng) findes Djævelsbid.Se Om værtsplanten Djævelsbid
 |
| Østre Sortkærfold i 2006. Begyndende tilgroning af pil, birk og skovfyr. I løbet af 2-3 år kunne de have forvandlet eng til krat. Området blev året efter ryddet for alle træer og efterfølgende afslået hvert år. Med en god bestand af Djævelsbid på nabomarkerne begyndte Hedepletvinger at fouragere på denne mark, selvom der først i 2020 blev fundet de første Djævelsbid- planter. |
Se Markpleje
Afvanding er også en trussel, da det gør området mere tørt. Djævelsbid kan gro, hvor der er meget tørt, men planterne bliver ikke så store og frodige
planter, hvor jorden er meget tørt. De små planter
er derfor ikke egnede til at huse Hedepletvingens
larver.
 |
| Tidligere skov. I januar 2019 blev området tyndet ud, og der skal fremover gå islandske heste for at bevare den lysåbne natur, der giver mulighed for Djævelsbid og Hedepletvinger. |
Lige nord for Hedelund blev en lille skov i januar 2019 ryddet for de fleste træer.
Området består af rimmer og dobber og rummer således både den fugtige tørvejord i dobberne og den tørre, sandede jord på rimmerne. Det giver de perfekte betingelser for djævelsbid, især i overgangen fra våd til tør jordbund.
Området grænser op til en eng med masser af Djævelsbid og Hedepletvinger. Der er mulighed for, at Djævelsbid i løbet af en årrække vil indvandre til den tidligere skov, og dermed give livsbetingelser for Hedepletvinge.
Skovrydningen var en del af Råbjerg Mose Life projekt. Se LIFE Råbjerg Mose på Naturstyrelsens hjemmeside.
Fluktuation
Antallet af Hedepletvinger fluktuerer fra år til år. En delbestand vokser over nogle år, for så pludselig at kollapse - helt eller delvist at forsvinde. Efter en genindvandring kan en ny bestand komme på fode.
 |
| To delbestande med godt 200 m i mellem. I 2018 var der mange hedepletvinger i delbestanden til venstre. I 2019 skulle man lede grundigt for at finde en. I delbestanden til højre var der væsentlig flere hedeplet- vinger i 2019 end i 2018. Kollaps i den ene bestand, men ikke i den anden viser, at vejret næppe har betydning for, hvornår en bestand kollapser. Bestanden til højre toppede i 2019 og i 2021 var et næsten totalt bestandskollaps også en realitet her. |
Vejret (med alt, hvad det indebærer af varme-kulde og nedbør) i larve- og puppestadiet kunne også tænkes at have betydning.
Sammenlignes udviklingscyklussen i forskellige områder viser det sig, at delbestandene topper og kollapser i forskellige år. Se eksemplet til højre.
Det ser dog ud til at oversvømmelser har en betydning, hvis de strækker sig over en længere periode.
I den ekstremt våde vinter 2019-2020 var mange lavtliggende områder oversvømmet i lange perioder (2-3 måneder uafbrudt).
 |
| Oversvømmelse i vinteren 2019-2020. Mindst 45 cm vand på markens laveste dele gennem flere måneder. |
I sommeren 2020 var der kun enkelte kun få larvespind at finde på samme område - året efter ingen larvespind. I 2021 ingen spind, mens der i 2022 blev fundet 3 spind - måske starten på at en ny population vil blive opbygget.
Samme tendens kunne ses på andre lavtliggende områder: Hvor der havde været langvarige vinteroversvømmelser, var Hedepletvingerne gået
kraftigt tilbage eller stort set forsvundet.
kraftigt tilbage eller stort set forsvundet.
På Learn About Butterflies - Euphydryas aurinia angives klimahændelser som direkte eller indirekte årsag til fluktuationerne.
Det begrundes med forskelle i udviklingscyklussen for hhv. Hedepletvinge og snyltehvepsen Apanteles bignellii.
Hvis det tidlige forår et koldt og solrigt drager Hedepletvinge-larverne nytte af solen, idet de kan kravle kravle til et solrigt sted, lade sig gennemvarme, og dermed øge deres stofskifte med hurtigere udvikling til følge. Snyltehvepsen er i det tidlig forår på puppestadiet, og pupperne befinder sig i skygge af vegetationen. Hedepletvinge-larverne vil med tilstrækkelig meget sol nå at forpuppe sig inden de voksne snyltehvepse dukker op. Resultatet er en god Hedepletvinge-sæson.
Hvis det tidlige forår derimod er lunt, men med mindre sol, så har Hedepletvinge-larverne ikke fordel af solen, og den voksne snyltehveps når at komme frem, mens der stadig er mange Hedepletvinge-larver, som den kan lægge æg i. Overlevelsesraten for Hedepletvinge-larverne bliver mindre, og i flyvesæsonen vil der derfor ikke være så mange Hedepletvinger.
Hvis der er flere år i træk med milde, skyede forår, kombineret med en skyet og våd flyvesæson, så kan det udrydde en mindre delbestand af Hedepletvinger. Er der andre delbestande i nærheden, så vil der igen komme Hedepletvinger, men for isolerede populationer kan det være alvorligt, idet Hedepletvingens rækkevidde er så kort.
Se også
- Bestandsudvikling på Sortkær Hede (viser et tydeligt eksempel på kollaps af en bestand i 2021).
- Metoder til opgørelse af bestand
- Bestandsudvikling på Sortkær Hede (viser et tydeligt eksempel på kollaps af en bestand i 2021).
- Metoder til opgørelse af bestand
