Hedepletvingen var opført med en status som "kritisk truet" på Den danske Rødliste 2010, mens den på Rødlisten i 2019 er opført som "Truet". (Rødlistens på Institut for Bioscience, Århus Universitet hjemmeside - et direkte link til Hedepletvingen findes ikke. Klik på søg en art - under "Almindeligt navn" angives Hedepletvinge).
Hedepletvingen er sårbar overfor ændringer i miljøet. I Miljøstyrelsens artsleksikon - Hedepletvinge angives følgende trusler for hedepletvinge: Dræning, gødskning, hårdhændet græsning og tilgroning.
Truslerne er også årsagen til tilbagegangen. Ændres miljøet i hedepletvingens områder, er der risiko for, at den helt forsvinder fra området.
Det gør den sårbar - ikke mindst fordi:
De fleste individer i en population forekommer indenfor et begrænset areal på ca. 2-5 hektar, og der er tale om en udpræget standsommerfugl, som ikke spreder sig over store afstande. Arten er derfor afhængig af, at der ikke sker opsplitning af levestederne, som øger spredningsafstandene.
(https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/insekter/hedepletvinge/)
Min oplevelse er da også, at hedepletvingen er meget bundet til et ganske bestemt område.
 |
| Markering af hedepletvingens flyveområder på Hedelunds marker. Rødbrun markering: 2018, 19 og 20 Gulgrøn markering: Kun 2019 |
Selvom der ikke er mere en 30-40 meter mellem flyveområderne, så ser det ud til, at hedepletvingerne hovedsageligt bliver på ét af områderne.
Mellem H og Ø er der høje træer, men mellem E og Ø og mellem E og H er der ikke anden hindring end en smal vej med lidt højere græs på begge sider af vejen. Det lader til at være nok til at holde de fleste hedepletvinger tilbage fra at skifte område.
Det er sjældent syn at se en hedepletvinge flyve over vejen. Der sker normalt det, at når en hedepletvinge kommer til det høje græs i vejsiden, så vender den om.
Det samme gør sig også gældende på den enkelte mark, hvor flyveområdet kun er en del af marken. Hedepletvingerne holder sig til de steder, hvor vegetationen er forholdsvis lav eller spredt.
Hvis hedepletvingen er så bundet til et bestemt område, så burde man også kunne genfinde de samme individer flere gange.
Det er baggrunden for, at jeg siden 2016 har interesseret mig for, hvor stor en del af hedepletvingerne på vore 3 marker, der kunne genfindes.
For at kunne konstatere om en hedepletvinge er et nyt fund eller et genfund, blev hvert individ identificeret på vingemønsteret (se Metode 4A: Manuel sammenligning).
 |
| Af søjlerne fremgår det, at der i f.eks. 2016 blev fundet i alt 36 forskellige hedepletvinger. De 22 af dem blev kun registreret én dag, men de resterende 14 blev registreret på mindst to forskellige dage. |
Der var dog for mange usikkerhedsmomenter til, at der kunne drages en konklusion, idet der i en periode midt i flyvesæsonen 2019 var der så mange hedepletvinger, at systematisk fotografering af hedepletvinger på den største mark (H) helt blev opgivet. Derfor blev langt fra alle hedepletvinger fotograferet hver dag.
Formentlig var det store antal flyvende hedepletvinger årsag til, at områderne for deres flyvning blev udvidet, så der blev registreret hedepletvinger, hvor de ikke tidligere havde været registreret (den gulgrønne markering på kortet øverst på siden). Da afstanden mellem markernes flyveområde blev mindre kan det have medført en større udveksling af individer mellem områderne.
I 2020 blev undersøgelsen gentaget, og antallet af hedepletvinger var mindre - mere normalt.
De 4 områder, der er vist til højre blev undersøgt alle dage i flyveperioden, hvis vejret tillod det.
 |
| I alt 79 hedepletvinge-individer, der blev registreret på mere end en enkelt dag. Heraf blev 69 kun set på én mark. |
I alt blev 157 forskellige hedepletvinger registreret. 79 af dem blev genfundet mindst én gang (altså ca. halvdelen).
Den halvdel, der kun blev fundet én gang udgør et betydeligt usikkerhedsmoment. De kan være udvandret til områder, de kan være blevet offer for en fjende på marken, eller de bare have "gemt" sig. Det vides ikke.
Ved den anden halvdel - de genfundne - tegner der sig et mønster. De holdt sig i overvejende grad til den samme mark. Selv markerne helt tæt på blev kun i få tilfælde besøgt (se diagrammet til højre).
Observationerne af det samme individ strakte sig over en periode på op til 28 dage. Selvom der var mange dage i perioden, et givet individ ikke blev observeret, så er det nærliggende at tro, at hedepletvingen fortsat befandt sig på marken - blot at den undgik at blive fotograferet.
 |
| Individer, der blev observeret mindst 5 gange i 2020. Kun 2 af disse blev registreret en enkelt gang på en anden mark, end den mark, hvor den set første gang. |
 |
| Flyveområder 2020 |
Det grønne område ("Hedepletvingemark") er hovedområdet - langt de fleste observationer blev gjort her. Som det fremgår af ovenstående tabel blev hedepletvingerne også i vid udstrækning på dette område, selvom der ikke er ret langt til naboområderne.
Det gule område havde i vinteren løb været oversvømmet, og der blev kun gjort få observationer her i 2020.
Det blå område har ikke sin egen bestand, idet der kun findes enkelte djævelsbidplanter. Her var kun få observationer.
Det orange område er et meget lille område, hvor der ganske vist findes enkelte djævelsbidplanter, men der er aldrig blevet fundet larvespind her.
Både i 2019 og i 2020 blev der registreret et enkelt individ, der udrejste til naboen mark, der ligger 500 meter væk i luftlinje. Naboens mark blev dog ikke undersøgt systematisk, så det skal kun tages som udtryk for, at det sker, at en hedepletvinge tager på en længere rejse gennem et enkelt levende hegn og højt græs.
Et andet eksempel på dette er også fra 2020. I en mindre koloni af djævelsbid blev der fundet larvespind sidst i august 2020. Der er aldrig registreret flyvende hedepletvinger på det sted, men der må som minimum have været én hun. Nærmeste kendte bestand ligger ca. 200 meter nordøst for - med en majsmark imellem.
