Om fotografering af hedepletvinger

En smuk morgen ved 9-tiden...
men det er for tidligt til Hedepletvinge-fotosafari.

Uanset hvor dygtig en fotograf man er, og hvor godt fotoudstyr, man råder over, så er det en fordel også at vide noget om Hedepletvingens adfærd, for at komme på passende "skudhold". Se Adfærd.

Desuden bør der tages hensyn til sommerfuglene i området, man færdes i. Ingen gør skade med fuldt overlæg, men man kan uforvarende komme til det. Derfor nogle få gode "regler" for færden - Se Færdselsregler.
 
Formålet med fotoet
Selv med viden om Hedepletvingens adfærd, og hvordan man bør færdes i et område, kan der være stor forskel på, hvordan man går til udfordringen med at få taget det ønskede foto - alt afhængig af, hvad formålet med fotoet er. Hvad er man ude efter?
  • Detaljefoto
    Detaljefotoet, hvor der fokuseres på en detalje af Hedepletvingen. Detaljen står skarpt og gøres til det egentlige motiv, mens resten af sommerfuglen med fuldt overlæg står sløret for ikke at fjerne fokus fra det væsentlige i fotografiet. 





  • Identifikationsfoto, hvor Hedepletvingens udseende
    og særlige kendetegn fremgår.
    Identifikationsfoto, hvor man går efter på bedste måde at skildrer sommerfuglens udseende og/eller særlige kendetegn. Her tilstræbes det ofte at sommerfuglen som helhed står så skarpt som muligt, mens baggrunden helst ikke skal tiltrække sig for meget opmærksomhed.




  • Stemningfoto, hvor den enkelte Hedepletvinge kun
    er en del af motivet. 
    Stemningsfoto. Sommerfugle og i særdeleshed Hedepletvinge er indbegrebet af tidlig sommer. Med flyvende Hedepletvinger hen over den blomstrende eng kan lidt af årstiden indfanges i et enkelt foto. Hedepletvingen i sådan et billede er ikke vigtigere end græs og blomster, så den udgør typisk ikke så stor en del af billedet. 

  • Et udmærket dokumentationsfoto.
    Klik på billedet for at se det i større format.

    Dokumentationsfoto har til formål at dokumentere, hvilke(n) sommerfugl(e), man har set. Det stiller ikke så store krav til størrelse eller skarphed. De vigtige kendetegn skal dog være synlige.   






Grænsen mellem de forskellige typer er flydende - et identifikationsfoto vil samtidigt være dokumentationsfoto og kan måske også i nogen grad fungere som stemningsfoto. 


Om kameraudstyret
Med nutidens kamerateknologi kan stort set alt fotoudstyr anvendes. Selv kameraet på en mobiltelefon kan være anvendeligt til et dokumentationsfoto. Men succesraten stiger markant, hvis man kan tage sit billede på rimelig afstand (en meter eller mere) - og selvfølgelig stadig få den lille Hedepletvinge til at fylde godt i billedet.   
Til at tage med i felten bruger jeg et DSLR-kamera (spejlrefleks, men ikke full-frame) med et Tamron 18-400 mm zoom-objektiv, der kan bruges til de fleste opgaver. Med det kan man få brugbare dokumentationsfotos på et par meters afstand, men man  har også muligheden for at kunne komme ganske tæt på, hvis lejligheden byder sig. Nærgrænsen er på bare 45 cm, 
Et stativ øger chancen for at få et skarpt billede, men at kunne tilpasse stativet til motivet er ofte for tidskrævende til Hedepletvingens tålmodighed - den er fløjet, når udstyret er parat til at blive brugt. Godt nok medbringer jeg gerne et letvægtsstativ, men i praksis bruger jeg det sjældent. 


Jagten på motivet
De første Hedepletvinger flyver typisk fra omkring 20. maj. På de allerførste flyvedag er der måske bare enkelte Hedepletvinger, men i dagene derefter udklækkes flere, og chancen for at finde dem bliver større. Jeg betragter perioden fra omkring 25. maj til ca. 5. juni som sikrest - også i forhold til at finde næsten nye-udklækkede hedepletvinger. Meget dårligt vejr kan forkorte perioden, hvor en Hedepletvinge ser frisk og uslidt ud.  

Hedepletvinge, der lader sig varme, mens den venter
på at græsset skal blive tørt. 
Tidspunktet på dagen bør iflg. Færdselsregler være mellem 10 og 17 - og kun hvis solen skinner. 
Mens en del andre sommerfugle kan være tidligt på vingerne efter natten, så vil Hedepletvingen gerne vente til det er blevet lidt varmere, og til at natteduggen er fordampet.
Så længe de sidder i græsset skal der en del held til for at finde en. Bedste mulighed for at finde Hedepletvinger er, når de flyver, og fotochancen opstår, når man ser, hvor den lander. 

På varme dage kan man dog opleve, at Hedepletvingerne midt på dagen virker rastløse. De sidder ikke længe det samme sted, hvilket kan gøre det til en udfordring at fotografere dem.

Skulle Hedepletvingen finde på at lette inden billedet er taget, kan man med fordel blive stående og følge den med øjnene - almindeligvist flyver den ikke ret langt væk. Evt. kan man gå roligt i samme retning, som den flyver. Men med god afstand. 
Hedepletvingen flyver, hvor andre Hedepletvinger også kunne finde på at flyve. Kommer den forbi andre Hedepletvinger, vil den få dem til at gå på vingerne. 
Det er en god strategi at lade én Hedepletvinge finde andre Hedepletvinger. Det gør det meget nemmere at finde gode fotomotiver uden at man selv skal jagte rundt - med risiko for at komme til at træde på en morgendoven Hedepletvinge - eller en larve, som endnu ikke har forpuppet sig.

Skyggen fra en person får Hedepletvingen til at lette.
Hedepletvingen reagerer  på bevægelser, så det gælder om at bevæge sig langsomt og forsigtigt hen mod den for ikke at jage den op - jo tættere på, jo roligere bevægelser. 
En skygge fra et menneske vil også få Hedepletvingen til omgående at lette. Man skal derfor sørge for aldrig at skygge for solen, hvor Hedepletvingen sidder. Selv når solen er bag en let sky og man ikke kaster nævneværdig skygge, så ved Hedepletvingen stadig, hvor solen er, og den registrerer, hvis der kommer noget mellem den og solen.

Hedepletvinger bruger meget tid på at raste, og da sidder de ofte med udbredte vinger - så vidt muligt vinkelret på solstrålerne. Når først de raster og man har formået at komme på "skudafstand" uden at jage den op, så giver den mulighed for fine billeder.