Larvestadiet

Larver og larvespind

Når larverne kommer ud af ægget,
går de straks i gang med at spinde et spind.

Efter omkring 20 dage klækker æggene hen over et par døgn. 

Larverne, der kommer ud, er ca. 1 mm lange, har gul krop og sort hoved. Dog er hovedet gult i få minutter efter larven er kommet ud af ægget.

Larverne går straks i gang med at spinde et spind, som giver dem beskyttelse. Dels mod fjender, dels mod vind og vejr.

Tidligt larvespind d. 11. juli 

Efterhånden som larverne bliver ældre, bliver de mørkere for til sidst at blive helt sorte.

Forvekslingsmulighed
Hedepletvingens larver og spind har meget til fælles med Okkergul Pletvinges larver og spind.
Hedepletvinge-spindet findes normalt kun på eller i tilknytning til Djævelsbid, i sjældne tilfælde på Almindelig Gedeblad. Spindet med larver af Okkergul Pletvinge er næsten altid på Lancet-Vejbred. 

I de sene larvestadier har larver af Okkergul 

Pletvinge røde hoveder, mens Hedepletvingens 

forbliver sorte.

Et typisk larvespind på djævelsbid. 27. juli.

Efter klækning går larverne straks i gang med at bygge et fælles spind omkring en Djævelsbid-plante.

Spindet holder dels uvedkommende ude, dels fungerer det som drivhus, som beskytter mod vejr og vind.

Se bygningsarbejdet i videoen herunder.

Larvespind på Djævelsbid. 9. juli.
Nogle af bladene på Djævelsbid-planterne er visnet.

Larverne lever af Djævelsbid-bladene, som efterhånden bliver brune og visner.

Spindet bliver efterhånden grumset af ekskrementer og tommer larvehuder fra de larver, der skifter hud. 

Efter nogen tid forlader larverne spindet og bygger et nyt spind på en ny Djævelsbid-plante i nærheden - eller måske flytter larverne bare til en anden del af samme plante.

Et forladt larvespind. Kun nogle rester af spindet og de
visne Djævelsbid-blade vidner om, at der her har
været et larvespind.

Et forladt larvespind kommer hurtigt til at bære præg af, at det ikke bliver vedligeholdt. Det går efterhånden i opløsning, og efter nogen tid vidner kun nogle få rester af spindet samt de visne Djævelsebid-blade om, at der har været et larvespind.

Djævelsbid-planten kommer sig hurtigt, når Hedepletvinge-larverne er flyttet. 

Efter 1. september ser man ikke meget til larverne. De kan endnu være inde i et spind, men de kommer kun ud på lune dage med høj sol.

Hvis man i det allertidligste forår vil se, hvordan det er gået larverne gennem vinteren, så er det tidspunktet at markere larvespindet. Efter 1. september flytter larverne ikke nævneværdigt, og larverne vil man kunne finde på samme sted i det allertidligste forår.

Overvintring

Til venstre: Vinterspind sidst i september
Til højre: Samme spind først i december.

I løbet af august - september bygges vinterspind, hvori larverne opholder sig til et stykke ind i vinteren. 

Vinterspindet er meget kompakt og findes ofte nær jordoverfladen. Det er så godt som umuligt at finde, hvis man ikke præcist ved, hvor det er.

Larveaktivitet i vintermånederne.
På billedet til højre ses at larverne har bygget nyt spind.
22. januar 2020

Vinteraktivitet
Larverne kommer typisk frem fra vinterspindet sidst i februar eller først i marts.
I vinteren 2019-2020 var vinteren mild, og larverne kunne ses kravle rundt allerede i 22. januar. Se timelapse-video herunder.

Forår

Klumper af larver lader sig varme af solen. 28. februar 2020

I løbet af marts kan man på solrige dage finde klumper af larver, der er lokket ud af spindet for at lade sig varme af solen.

I den første tid efter larverne har forladt vinterspindet, overnatter de i et nybygget, forholdsvis åbent spind.

Hver gang larverne flytter bygges et nyt spind.

Oversvømmelsesrisiko

Oversvømmet område, hvor der sommeren forinden
blev registreret 73 Hedepletvinge-larvespind.
Oversvømmelsen varede fra slutningen af januar til
midt i april. Foto: 5. marts 2020.

Det tidlige forårs nedbørsmængder og vekslende temperaturer kan af og til blive problematiske for Hedepletvinge-larverne. Hvis der har været et tørt forår, vil Djævelsbid-planterne i lavtliggende, fugtige områder trives bedre en planterne i mere tørre omgivelser. Hedepletvinge-hunnerne foretrækker at lægge æg på frodige planter, som kan brødføde larverne, når de kommer frem. 

Hvis den efterfølgende vinter er nedbørsrig, opstår problemet: Djævelsbidplanterne risikerer at være oversvømmet i kortere eller længere tid. I værste fald kan det udrydde en hel Hedepletvinge-population. Det skete bl.a. i vinteren 2019-2020.

Djævelsbidplanter under vand 18. februar 2020.
Ved planten i bunden af billedet havde der været
et larvespind.

I august 2019 blev der talt 73 Hedepletvinge-

larvespind i et lavtliggende område.

Vinteren blev våd, og området var oversvømmet fra slutningen af januar til midt i april. Resultatet var, at larverne druknede.
I august 2020 blev der kun fundet 3 spind. Måske stammede de endda fra tilflyvende hunner, der havde fundet gode og frodige Djævelsbidplanter der.

Djævelsbidplanter er hårdføre og klarer for det meste oversvømmelser i løbet af vinteren.    

Det sker dog sjældent, at oversvømmelser helt udrydder en population Hedepletvinger. Larverne er hårdføre og selvom tabene kan være store, er der for det meste overlevende. De tåler sne, is, kulde og blæst. Men uafbrudt oversvømmelse i flere måneder er for meget.

I marts lader det til, at sol er altafgørende for, om larverne er fremme. Kommer der et lag sne, venter larverne på at solen får brudt snedækket over dem. Da vågner de op og kravler rundt, eller lader sig varme af solen, selvom det snefri område er meget begrænset. Det fremgår af nedenstående video fra 14. marts 2025:

 

I næste video fra 16. marts 2023 ser man, hvordan larverne en uge efter snestorm og efterfølgende kulde med temperaturer ned til -14 °C alligevel kommer frem i dagslyset, da temperaturen kommer op på 3,6 °C. I samme video ser man en larve, der i et oversvømmet område (hvor vandet er frosset til is) formår at kravle rundt lige over isen.

Et par uger senere (3. april 2023) var sne og is forsvundet, men mange områder lå stadig under vand. Enkelte Hedepletvinge-larver var fanget på små øer af vegetation, der stak op. 

I nedenstående video ser man en larve, der arbejder sig ind mod "fastlandet". 

  

På opdagelse i sidste larvestadium. 17. april 2020

I løbet af april kravler larverne mere og mere rundt på egen hånd i jagten på Djævelsbid. Om aftenen samles de fleste i grupper, som bygger et luftigt overnatningsspind. Næste morgen kan larverne genfindes ved spindet - eller lige i nærheden, hvor de ligger og soler sig - typisk på et vissent blad. 

I starten af april kan der være stor forskel på larvernes størrelse. Nogle er 1-2 hudskifter bagude i forhold til de mest fremmelige.        

Larver, der har været udsat for oversvømmelser er generelt mindre, end de larver der i hele det tidlige 

forår har kunnet koncentrere sig om at æde og sole sig.

Hudskifte

Hedepletvinge-larve lige efter hudskifte. Den tomme
larvehud ses lige over larven.
8. april 2024

En larve med gult hoved og lyse tornvorter, der kravlede rundt sammen med Hedepletvinge- larverne. Ind i mellem udførte den nogle ejendommelige bevægelser, hvor den krængede forkroppen bagover. 

Første gang jeg observerede det var 7. april 2023. På trods af grund research, fik jeg ikke svar på, hvad det var for en larve. Da jeg vendte tilbage for at kigge nærmere på den, kunne jeg ikke genfinde den. Først efter et par dage fandt jeg den igen. Troede jeg...

I virkeligheden var det en anden, for snart efter fandt jeg flere på forskellige steder. 

Det viste sig at være en Hedepletvinge-larver. 

Tre Hedepletvinge-larver, der nyligt har skiftet hud.

Når larven skifter hud, revner larveskindet lige bag hovedet, og ud kommer en nye larve med gult hoved og helt lyse tornvorter. 

I løbet af de næste minutter bliver såvel tornvorter som hoved gradvist mørkere. Efter en halv time vil man næppe bemærke noget udsædvanligt ved larven. De ejendommelige bevægelser ser man også kun inden for de første minutter efter hudskiftet. 

Over en time fulgte jeg én bestemt larve, der lige 

havde skiftet hud. Efterfølgende kunne denne serie 

sammensættes:

Det første billede (15:02) viser larven, der netop har forladt den gamle larvehud. 
På billede 3 (22 minutter senere) møder den en anden, lille Hedepletvinge-larve.
Efter 30 minutter ser larven stort set "normal" ud.

Larvens ejendommelige bevægelser kan ses i følgende video:

6 larvestadier

Larven skifter hud 5 gange efterhånden som larven vokser. Dvs. 6 larvestadier. Tidspunktet for hudskiftet varierer fra år til år og fra sted til sted. Det afhænger af livsbetingelserne. Har larverne været oversvømmet kan de være et par hudskifter bagude ift. de larver, der er længst fremme i deres udvikling. De angivne tidspunkter herunder er derfor meget omtrentlige. 

1. Ægklækning er starten på første stadie. Normalt i juli. 
2. Når man begynder at kunne finde tomme larvehuder i spindene er larverne i andet stadie. Normalt i starten af august
3. Larverne er i tredje stadie i slutningen af august når larverne bygger vinterspind.
4. Fjerde stadie midt i marts – kort efter larverne er kommet frem efter vinteren. Dokumenteret hudskifte 18. marts
5. Femte stadie i starten april – dokumenteret hudskifte 18. april
6. Sjette stadie i slutningen af april – dokumenteret hudskifte 29. april

Det sidste larvestadium

En lille larve har tilbragt den frostkold nat alene
øverst på en knækket blomsterstængel fra Djævelsbid.
21. april 2023

Sidst i april kan man stadig møde små larver på ca. 10 mm. De har endnu et par hudskifte til gode. De fleste larver vil dog være på 28 mm eller mere. 

De kravler rundt på egen hånd og overnatter i "det fri". Gerne højt til vejrs, hvor de er i rimelig sikkerhed for bl.a. snegle.

De største larver er på dette tidspunkt typisk omkring 30 mm. De er i stand til at bevæge sig gennem vegetationen med en imponerende hastighed. 

 

Hedepletvinge-larve i færd med at æde
Almindelig Gedeblad.
2. maj 2025

Larverne kan tilbagelægge store strækninger. I 2025 observerede vi flere larver, der var 75 meter fra nærmeste vinterspind. Man kan ikke længere bruge Djævelsbid til at finde larverne. De kan passere store strækninger uden en eneste Djævelsbid-plante, for så til sidst at finde frem til et par isolerede Djævelsbid. Det kan undre, hvordan de er i stand til at finde frem til disse planter. 

Føden er stadig hovedsageligt Djævelsbid, men Almindelig Gedeblad og i sjældne tilfælde Blåhat kan også bruges. Der er flere eksempler på ædende larver, der har valgt Almindelig Gedeblad, 

selvom der findes rigelige mængder af Djævelsbid i
umiddelbar nærhed.

Klargøring til puppestadiet

1-3: Almindelig stilling for fastgjort larve.
4: Position, der normalt først indtages kort før
forpupning (indenfor få timer).

Går man med ønsket om at se at en larve forpupper sig, så skal man holde øje med larverne i slutningen af april og til et stykke ind i maj. Det er utrolig svært at finde Hedepletvinge-pupper, men lige inden larven forpupper sig, har man chancen for at finde en larve, der har gjort sig klar til forpupning. 

I de fleste tilfælde udvælges et stift, udgået strå, som stedet, hvor larven forpupper sig. Alternetivt spindes flere mindre strå sammen, så de udgør en solid base.

Larven laver så et lille spind, som den fæstner 

bagkroppen til. I den følgende tid hænger larven

sammenrullet som et hjul eller med hovedet nedad 

i en periode på 1 - 7 døgn (typisk et par

Til venstre: En ganske lille Hedepletvinge-larve
spinder fastgøringspunkt 28. april 2025.
Til højre: 3 timer senere har den fastgjort bagkroppen.  

døgn).

Man kan ikke se, hvornår en larve er klar til forpupning ud fra størrelsen. Selv relativt små larver kan forpuppe sig. 

I eksemplet til højre ses larven ikke fuldt udstrakt, men den ville næppe være mere end 18 mm lang i udstrakt tilstand. 

Efter 2 døgn forpuppede den sig og blev til en puppe på 12 mm - lidt under normalen, der er ca. 13 mm.

Næste kapitel i Hedepletvingens livscyklus: Puppestadiet