Nyeste dagbogsblade øverst. - Se regneark med
antal Hedepletvinge-larver på øen forår 2026
16. april - Ingen sol - ingen larveaktivitet
Helt overskyet hele dagen. Temperaturen var nede på -1,1 °C i nat og
har været oppe på 8,2 °C. Ikke noget vind at snakke om. Egentlig ikke
så koldt, men når der ikke er sol, så er larverne stort set
inaktive.
I morges markerede jeg larverne på øen. Fandt 88. Her til aften kunne næsten alle genfindes på samme sted eller 2-3 cm derfra. Selv larver liggende på mos eller hængende i lyng (ikke føde), havde tilsyneladende ikke flyttet sig. En dag med meget sol, vil larverne vandre rundt og søge føde hele dagen.
Hele foråret har været solfattigt. Spørgsmålet er, hvorvidt det betyder noget for larvernes udviklingshastighed.
Ud over de 88 larver fandt jeg også en død larve. Eller rettere kun godt og vel en halv larve. Det tyder på, at den er blevet offer for en snegl, som har for vane ikke at spise op.
|
| En godt og vel halv larve. Resten må formodes at være end som føde for en snegl. |
Endnu en larve med gult hoved blev fundet i morges. Dvs. den lige har skiftet hud.
|
| Endnu en larve lige efter hudskifte. Den gamle larvehud anes (uklart) lige bag larven. |
Som det fremgår af dagbogsnotatet d. 11. april æder larverne gerne blade fra Alm. Gedeblad. Det fremgår også af denne video:
15. april - Hvordan finde larverne vej til Djævelsbid
For nogle dage siden fandt jeg nogle få larver, der havde fundet ud
til et par små "øer" af Djævelsbid midt på Ellemarken. I dag var der 11
larver ved den ene ø og 4 ved den anden. En enkelt larve havde fundet helt
over til en noget større bestand af Djævelsbid ved fyrretræerne - ca. 25
meter fra nærmeste vinterspind.
|
|
Ved det røde kryds længst til venstre var der én
Hedepletvinge-larve Ved de to midterste var der hhv. 11 og 4 larver, selvom disse forekomster af Djævelsbid er små. Godt 1 m2 pr stk. Krydset længst til højre viser nærmeste vinterspind. |
Man kan undre sig over, hvordan larverne finder sådan et par små forekomster af Djævelsbid så langt fra nærmeste vinterspind. Man kan finde larver på vej derud i nogenlunde lige linje, men de ikke findes på resten af marken - eller er i hvert fald ikke fundet trods eftersøgning.
På øen blev der ud over Hedepletvingelarverne også fundet (og aflivet) 15 dræbersnegle. En af dem blev fundet ved en Hedepletvinge-larve.
|
|
Hedepletvinge-larven overlevede, fordi sneglen blev fjernet
umiddelbart efter billedet blev taget. Senere på dagen var larven kravlet væk. |
14. april - Dræbersneglenes fremkomst
Hidtil har dræbersneglene stort set undgået min opmærksomhed, men nu er de
her. Så nu er det en virkelig en hensigtsmæssig adfærd for larverne at
overnatte oppe i strå eller andet.
|
|
Et typisk overnatningssted for en Hedepletvinge-larve.
Hensigtsmæssigt, hvis det ikke skal gå, som på næste billede. |
|
| Dræbersnegl i færd med at fortære en Hedepletvingelarve. |
Fandt 10 andre dræbersnegle på øen. Alle afgik ved døden.
13. april - Larve med gult hoved - langsom udvikling
Der er stadig stor forskel på de mindstes og de største larver.
|
| Et hudskifte til forskel. |
Det er ved flere lejligheder dokumenteret, hvordan en larve, der netop har skiftet hud, har gult hoved og lyse tornvorter. Og at forvandlingen til en helt normalt udseende larve med sort hoved tager en god halv time.
I dag - en overskyet dag med ca. 10 grader - var der igen en larve med gult hoved sidst på eftermiddagen. Men den var ekstremt langsom til at ændre udseende. Først efter godt 3 timer var hovedet blevet sort.
|
| 16:51. Da havde den allerede haft gult hoved i ca. 10 minutter. Jeg skulle først hente kameraet. |
|
|
17:18 (27 minutter). Normalt vil hovedet være næsten sort. Her er det
kun blevet en anelse mørkere. I nederste venstre side af billedet ses den gamle, tomme larvehud. |
|
| 17:46 (55 minutter). Her burde hovedet være helt sort. |
|
| 19:00 (2 timer 9 minutter). Larven har fået næsten sort hoved, men man ser endnu de lyse tornvorter. |
|
|
20:16 (3 timer 25 minutter efter 1. billede). Man lægger ikke længere
mærke til larvens lyse hoved, med det er faktisk stadig en smule lysere. |
|
|
For første gang i år er antallet af larver optalt. Hvert mærke svarer
til én larve. Dog er der et enkelt mærke i forgrunden, der markerer 14 larver, der havde fundet sammen i en klump. Mangler blomsterpinde. Det blev til i alt 92 larver. |
Som det fremgår af ovenstående billede, findes larverne i den ene ende af øen - den ende, hvor der findes Djævelsbid. Der er ingen Djævelsbid i den anden ende af øen. Havde der været det, så er øen ikke større end larverne nemt kunne have bredt sig over det hele.
11. april - Larver æder Alm. Gedeblad
Indtil 2025 regnede jeg med, at hvis man havde styr på, hvor der fandtes
Djævelsbid, så havde man også styr på, hvor der kunne findes
Hedepletvinge-larver. Men i 2025 så vi adskillige eksempler på, at
larverne også åd Alm. Gedeblad - i hvert fald i sidste fase, som det også
er beskrevet flere steder.
Derfor undersøgte jeg i dag også forekomster af Alm. Gedeblad i nærheden af vinterspindene. Der var fangst. Larverne var kravlet ind mellem træerne, hvor der fandtes Alm. Gedeblad, men ingen Djævelsbid. Bladene havde tydelige ædespor og der var adskillige larver i området. Larver, som i de fleste tilfælde har et hudskifte tilbage inden forpupning, enkelte mindre larver, som mangler 2 gange hudskifte.
|
|
3 Hedepletvinge-larver. De havde forladt engen med Djævelsbid og var
kravlet ind mellem fyrretræerne. Her fandtes ingen Djævelsbid, men rigelige mængder af Alm Gedeblad. |
|
|
Til venstre: Lige bag larvens forkrop ses et blad fra Alm. Gedeblad
med tydeligt ædespor. Til højre: Larven er her gået i gang med et nyt blad. |
|
|
1 og 2: Larver ved forekomst af en del Djævelsbid-planter 20-25
meter fra nærmeste vinterspind 3: Placering af oprindelige vinterspind 4 og 5: Larver ved forekomst af Alm. Gedeblad. |
Det var også bemærkelsesværdigt, at der var en del larver, der havde fundet ud til 2 "øer" med Djævelsbid midt ude på marken. For at nå derud har de kravlet 15-16 meter (i luftlinje).
|
|
3 Hedepletvingelarver havde fundet ud til en "ø" med Djævelsbid midt
på marken (ved markering 1 på billedet herover). |
7. april - Slut med fællesspind
Man finder ikke længere spind med larver. De går solo i dagtimerne, men man kan stadig finde samlinger af larver om aftenen eller tidligt om morgenen. Da de ikke overnatter i spind, kravler de gerne op i strå eller på små grene for at overnatte. Det gøre dem forholdsvis nemme at finde i de tidligste morgentimer.
|
|
En samling Hedepletvinge-larver, der overnatter oppe i strå. Endnu
er truslen fra f.eks. snegle ikke stor, men snart er det en god strategi for at undgå netop snegle. |
4. april - Stor forskel i størrelse
I en tid, hvor der er fuld gang i hudskifte, ser man også stor forskel på
larvernes størrelse. På nuværende tidspunkt er hudskiftet gennemført for
størstedelen af larverne, og de begynder at kravle mere rundt alene. Flere
steder fandt jeg larver op til 4 m fra placeringen af vinterspindet.
|
|
En gruppe larver efter hudskifte - men der ses et par små larver,
der ikke har skiftet hud endnu (bl.a. nr. 2 fra venstre). 4. april. |
|
| De største larver er ca. 1,6 mm lange. |
|
|
Denne larve ligger sammenrullet, men ville næppe nå 10 mm, hvis den
var rettet ud. 4. april. |
|
|
Med den forskel i størrelse er der stadig mulighed for at finde
larver, der netop har skiftet hud. Det sker typisk sidst på eftermiddagen. Her kl. 17:40. 4. april. |
Larven ses i videoen herunder. Den bevæger sig usædvanligt langsomt og stift. Det skyldes en temperatur på 7 grader og en strid blæst, der får det til at føles meget koldt.
Ved de fleste markeringer af vinterspind er der fundet larver. Men ved 17 spind har der ikke på noget tidspunkt været liv. Det er typisk ved de mest skyggefulde placeringer, at livet mangler. Selvom der i løbet af dagen kan komme lidt sol til spindene, så mangler livet.
Hvad er der sket med dem i løbet af vinteren?
1. april - Overnatter helst ikke på jorden
Larverne er nemme at finde om morgenen, inden natteduggen forsvinder.
Larverne findes da typisk oppe i strå eller andet højtliggende, hvor de
har overnattet. Alene eller flere sammen.
|
|
Nederst i billedet ses larvernes dugvåde spind, men det er ikke der,
larverne er. De er kravlet til vejrs for at overnatte. |
|
| I nogle tilfælde anvendes markeringsskiltene som overnatningssted. |
31. marts - Hudskiftene er stadig i gang.
|
| Svag rød markering af 3 larver med gult hoved efter hudskifte. |
|
| To klynger Hedepletvinge-larver. Der er 3 larver, der har skiftet hud inden for den seneste time - de har lyse/gule tornvorter (røde markeringer). Desuden ses mange tomme larvehuder (blå markeringer). |
|
| Larver med røde øjne |
4. marts - Larver på soleksponerede steder rykker først ud
Der er stadig mange vinterspind, hvor der ikke er set larver. Selv ikke
når solen skinner på det sted, hvor de burde være.
De spind, hvor larverne er fremme, er de mest soleksponerede. Når solen kun spindene en kort tid i løbet af dagen, er der ikke liv
endnu, selvom dagstemperaturen både d. 3. og 4. marts lå på 8-9 grader.
Ved et af spindene på Ellemarken, som godt nok er soleksponeret, men som har været delvist oversvømmet var der intet liv d. 3. marts. Men d. 4. marts vrimlede det med larver.
|
| Ellemarken med en mindre vinteroversvømmelse. 4. marts |
|
|
Oversvømmelsen stort set trukket tilbage fra spind nr 8. 3. marts. |
|
| Samme sted d. 4. marts. En pæn klynge larver er kommet frem. |
|
|
Fra en lidt anden vinkel ser man, at klyngen er del op i 5 mindre
klynger (der er en klynge bag pælen og en lille klynge øverst - midt i billedet. |
3. marts - Dobbelt så mange larver
Der blev fundet larver ved endnu flere markeringer af vinterspind:
På
Hedepletvingemarken: 12
På Ellemarken: 5
I Lunden: 4 - heraf det
ene på øen.
1. marts - Årets første Hedepletvingelarver fremme
Så skete det endelig. Efter en meget kold start på 2026 var de
første Hedepletvingelarver fremme. Kold januar, kold februar. Begge
måneder med en middeltemperatur under 0 °C. Først d. 22. februar sneg
temperaturen sig over 0 i dagtimerne. Ned til -15,8 °C om natten.
|
|
Djævelsbid-blomsterstængler fra sidste efterår bryder snefladen, på
de steder, hvor der er markeringer af Hedepletvinge-vinterspind. Ellemarken. 14. februar. |
|
|
For en uge siden var alt dækket af sne. Nu er den væk, og Hedepletvinge-larverne kom frem ved første solstråle. 1. marts |
Der blev fundet larver ved mange markeringer af vinterspind:
På KM-rimmen: 6
På Hedepletvingemarken: 7
På Ellemarken: 1
I Lunden: 2 - heraf det ene på øen.
|
| Største klynge Hedepletvingelarver på Hedepletvingemarken. 1. marts 2026 |
|
| Eneste klynge larver på Ellemarken. Til gengæld var den stor. 1. marts 2026 |
På Hedepletvingemarken fandt jeg en klynge larver, der ikke var markeret. Enten et overset spind, da vi talte op i august, eller overset da jeg slog dele af Hedepletvingemarken i november-december med skivehøster.
|
|
Klynge af larver, som ikke var markeret, og derfor ikke passet på.
Vegetationen var blevet slået i november-december med
skivehøster. |
Det viser, at vinterspindene må ligge ganske lavt i vegetationen, og derfor er mindre sårbare for slåning sent på året.
Den umærkede klynge blev markeret med en gren. Lidt inde i nedenstående video ses klyngen.
I Lunden blev der fundet to klynger. Den ene på øen. Det var det lavest placerede spind, at det havde kortvarigt været oversvømmet. Vandstanden var sunket en smule, men isen lå stadig få centimeter fra øen.
|
|
Larverne på øen lå ikke i en tæt klynge. Stedet var undersøgt et par
timer inden uden at jeg havde fundet nogen. |
|
| Nærbillede af "klyngen". |
