Nyeste dagbogsblade øverst.
14. maj - Misfarvet puppe
 |
| Til højre ses en rødlig misfarvning i bunden af puppen. |
Selvom belysningen på de to billeder er forskellig, så ses det på billedet til højre, at der er kommet en lyserød misfarvning i bunden af puppen. Det ser ikke sundt ud.
Der er én dag mellem billederne.
12. maj - Første imago
Ligesom sidste år viste den første flyvende sig d. 12. maj.
Det var på Ellemarken, hvor de største larver også havde været.
 |
| Første imago i 2026. Den var ikke villig til at lade sig fotografere. |
Ingen af vore pupper viser tegn på at være klækningsmodne. De har heller ikke helt alderen - de ældste er 13 dage. Men nu ser vejrudsigten temmelig regnfuld ud, så det vil vare nogle dage inden der sker noget. I bedste fald på lørdag.
Også andre steder blev de første imago observeret. Både i Tranum og i Råbjerg Plantage.
10. maj - 17 ud af 27 pupper tilbage
Generelt ser pupperne ret godt ud, nu hvor de ældste pupper har rundet 11 dage.
Af de 17, der stadig regnes tilbage, er kun en enkelt begyndende misfarvet (KM1).
En af de frafaldne var i dag puppe H9 - kun toppen tilbage. Samme puppe som havde besøg af snyltehveps (se 6. maj).
Minna og jeg snakkede om, at puppen var åbnet indefra. Men det kan vel ikke allerede være en/flere larver, der er klækket fra de æg, snyltehvepsen lagde for kun 4 dage siden.
Minna spurgte: Hvor er resten af puppen så? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål.
Tilføjet 11. maj
Bjarke foreslår, at puppen - allerede da den var larve - var blevet snyltehvepsestukket. Dvs. larven var stadig frisk nok til at kunne forpuppe sig, selvom den på det tidspunkt var vært for snyltehveps-æg/larve.
Det lyder som en god forklaring.
 |
| Puppe H9 fra hhv. 6. maj og 10. maj. Ikke et stort tab. Det ville alligevel ikke blive til Hedepletvinge. |
9. maj - Endnu en puppe forsvundet
Igen var det på øen, hvor en puppe var forsvundet her til morgen. Intet tilbage.
Det var den sværest tilgængelige puppe, der forsvandt (Ø04), idet jeg skulle stå ude i søen for at fotografere den.
8. maj - Puppe forsvundet
En af øens pupper er i nattens løb sporløst forsvundet. At der slet
ikke er noget tilbage, kunne tyde på myrer. Men er de nataktive på en nat,
hvor temperaturen har været nede på -0,5 grader? En anden tanke kunne være
Grøn Sandspringer, som også findes på øen. Men den er næppe nataktiv.
|
|
Et af de sidste billeder, der blev taget af puppe Ø07. Den blev opdaget
som puppe, og jeg kender derfor ikke den præcise alder, men det er 5 døgn siden, den blev observeret første gang. |
Den næstsidste larve på øen er død. De sidste dage har den næsten ikke flyttet sig, og de seneste døgn har den ligget i nøjagtig samme stilling. Det ser ikke ud til, at "nogen" har gjort noget ved den. Den var bare meget lille. Den blev sidst fotograferet d. 2. maj. Den havde da en længde på ca. 15 mm (omkring halvdelen af jævnaldrende kammerater.
|
| Sådan har den ligget i et døgn. Måske er det frosten, der har taget livet endeligt af larven. Natten til 7. maj var temperaturen nede på -3,5 grader. Ikke et problem for en rask larve, men denne lille fyr har måske gennem længere tid været syg. |
Mange gange har jeg undret mig over, hvor larverne blive af, når de pludselig forsvinder. Den eneste dokumentation af fjender i larvestadiet er dræbersnegle, der æder noget af larven, men ikke det hele. Ellers ser det ud til, at de kan forsvare sig selv overfor f.eks. myrer.
En del af forklaringen på, hvorfor larver forsvinder, er nok, at de simpelt hen dør. På øen har jeg i løbet af de seneste 3 uger fundet 9 døde larver. De fleste af dem meget små.
6. maj - Første snyltehveps på puppe
Puppedatabasen for 2026 indholder 27 pupper. Nu er der kun håb for 20
af dem.
Da jeg kom til puppe H09 var der besøg af den lille
snyltehveps.
|
| Den lille snyltehveps havde "kastet sig over" puppe H09, som netop var blevet til puppe. |
En anden puppe, H11, ser nu meget misfarvet ud i toppen. Aner ikke, hvad der har forårsaget misfarvningen.
|
| Puppe H11. Allerede d. 5. maj (billedet til venstre) så puppen usund ud, selvom det var lige efter forpupning. På billedet til højre (6.maj) er misfarvningen ganske tydelig. |
4. maj - Værdien af at markere larver
Hvorfor egentlig kigge efter larver og oven i købet markerer dem?
Det er der flere grunde til
1. Man får en fornemmelse af, hvor
larverne især holder til.
2. I søgen efter kravlsende larver kommer man
rundt i området og får mulighed for at finde fastgjorte larver.
Og det vigtigste:
3. En markeret, kravlende larve kan næste aften vise
sig at have fastgjort sig på stedet - nem at finde.
På dagens aftentur var der en fastgjort larve præcis på de steder, hvor jeg i aftes havde markeret en kravlende larve. Det var tilfældet for 2 larver. Det var også tilfældet for én larve i går.
Larverne kan altså tage en overnatning inden de den følgende
morgen/formiddag fastgør sig på overnatningsstedet.
|
|
Netop på dette sted havde jeg i går aftes markeret en kravlende larve,
som dog var gået til ro for natten. Her til aften var der så en fastgjort larve på samme sted (H09). Nærliggende at tro, at det er den samme larve, idet der var langt til nærmeste anden larve. |
3. maj - Langt mellem larverne
Det tynder for alvor ud i larverne. De er fastgjorte eller har forpuppet sig,
og efterhånden kravler kun få omkring. På øen fandt jeg kun 3 larver, og på
Hedepletvingemarken 25 (i går 39 og i forgårs 66).
Kun en lille del af de fastgjorte larver/pupper kender vi noget til. Nu i alt
23 inkl. dagens 4 nye fund af fastgjorte larver på
Hedepletvingemarken.
En statistik på baggrund af den samlede
puppedatabase 2020-2026 (som er på i alt 125 stk) viser at hovedparten
larverne fastgør sig lige omkring 30. april - 3. maj.
|
|
I diagrammet er søjlen for 27. april meget høj. Det skyldes, at der i
2025 blev fundet 10 fastgjorte larver d. 27. april. Det år var larverne tidlige - og det blev også til en tidlig observation af første flyvende Hedepletvinge. |
Indsatsen for at holde øje med larvernes opholdssteder kan med fordel koncentreres omkring de allersidste dage af april og fremefter.
2. maj - Mislykket forpupning
Fandt en puppe på øen. Det er ekstremt sjældent, at jeg har fundet
pupper. Det plejer altid at være en hængende (fastgjorte) larve, man først
finder. Men i dette tilfælde befandt puppen sig godt nede i en mos-tue. Her
lyste den lyse puppe op, mens den sorte larve har været svær at se, fordi den
faldt i ét med omgivelserne.
|
| Puppe Ø7 blev fundet som puppe. 17:18 |
På aftenturen fik jeg øje på en hængende/fastgjort larve på Hedepletvingemarken. I forbindelse med fotografering opdagede jeg en mere lige ved siden af. Bare 10 cm fra den første.
|
| Hængende larve på Hedepletvingemarken - H3 |
|
| 10 cm fra H3 sad denne smukt sammenrullede, fastgjorte larve. Det blev så til H4 |
Turen fortsatte til Ellemarken, hvor et trist syn mødte mig. Under forpupning var en larve kom ikke rigtigt ud af larvehuden, og der var en trukket en dråbe af puppeindholdet ud af puppen. Ophænget var meget svagt, og den ville nok alligevel ikke være blevet siddende i de 2-3 uger, puppefasen varer.
|
| En helt mislykket forpupning. Den klarer sig næppe. |
Ikke langt derfra sad endnu en fastgjort larve - E5.
|
| E5 - endnu en fastgjort larve på Ellemarken. |
Gik så ned til KM-rimmen for at fotografere de to pupper der. Den ene, som blev omtalt i går, var stort set umulig at se gennem græsset. Efter aftale med Minna klippede jeg nogle græsstrå væk, så man kunne se ind til puppen. Den så fin ud.
|
|
Efter en nænsom afklipning af foranstående græs kom puppen til syne. Var
græsset ikke blevet klippet, havde det ikke været muligt at følge puppens farveudvikling. KM2 |
Sluttede turen på øen, hvor endnu en hængende larve nu var fastgjort til noget lyng.
|
| Ø8. Hængende larve på øen. |
Med dagens 6 observationer af nye fastgjorte larver og pupper er årets samlede antal oppe på 19. Heraf
bliver 4 af dem ikke til noget. To af disse blev ædt af myrer, en faldt ned og er forsvundet (ædt?) og den sidste gik til i forpupningsprocessen.
|
| Havde denne Hedepletvinge-larve været udrettet kunne den måske have sneget sig op på 15 mm. |
1. maj - Flere fastgjorte larver
På øen 1 ny (Ø6)
På Hedepletvingemarken: 2 nye (H1 og H2). Fandt
desuden 39 kravlende larver her.
På Ellemarken 1 ny: E3
|
| Larve Ø3 havde fastgjort sig til en gammel, nedfalden fyrregren. |
|
| H2 har også ganske synligt på Hedepletvingemarken på et sted med sparsom vegetation. |
Puppedatabasen tæller dermed 13 hængende/fastgjorte larver/pupper i 2026.
Ø5 havde forpuppet sig.
I øvrigt 66 larver fundet på Hedepletvingemarken.
30. april - Larve på afveje
Startede med øen, hvor jeg fandt endnu en hængende larve (Ø5)
|
| Endnu en fantastisk morgen, dog ret hurtigt lidt mere vind end de foregående dage. |
|
| Ø5 som hængende larve. |
Efter at have været rundt og fotografere pupperne opdagede jeg en larve inde i gården, hvor den sad meget synlig på en krukke. For at komme dertil har den vandret ca. 70 meter, hvis den er kommet fra nærmeste vinterspind. Heraf er ca. halvdelen af vejen uden nogen fødekilder.
|
| En Hedepletvinge-larve på krukken inde i gården. |
I eftermiddags var det så Minnas tur til at finde - først en hængende larve og kort havde den forpuppet sig. At Minna overhovedet havde fundet larven, forstår jeg ikke, for den var ekstremt godt skjult. Selv ikke på et nærbillede kan man se den.
|
| Den røde pil markere, hvor puppen befinder sig. |
Iflg. Minna skyldtes fundet, at hun aftenen i forvejen havde set en larve der. Hun ville derfor undersøge, om den havde fastgjort sig på dette sted. Om det er den larve, der faktisk havde fastgjort sig der, ved vi ikke, men i hvert fald blev det til en puppe.
29. april - En dramatisk dag
Startede dagen på øen for at se til de 3 hængende larver - især til
Ø1, som i aftes gjorde anstalter til snarlig forpupning. Den hang stille,
og det ville var et stykke tid inden solen ville komme til den.
|
| Ø1. Kl 07:22 hang duggen stadig i græsset. |
Fortsatte op til Ellemarken, hvor E1 hang i perfekt "omvendt stokkestilling". Bevægelserne var i gang, så kameraet blev hurtigt sat på videomode.
|
| E1 i perfekt omvendt stokke-stilling. Kl 09:52 |
Videoen blev optaget, men er ikke redigeret endnu.
Minna skrev en sms: "Så er der en frisk puppe". Dvs. KM1 var blevet til en puppe.
Efter endt optagelse vendte jeg tilbage til øen for at se, om solen var kommet frem til Ø1. Det var den, og larven var også i gang med bevægelserne, der skulle føre til forpupningen.
Tilfreds med formiddagens udbytte kunne jeg gå til frokost. På vej ind opdagede jeg endnu en fastgjort larve på øen.
Aftenrunden var til gengæld deprimerende.
|
| Puppe E1 så mærkelig ud på siden. Der er noget galt. |
|
| Puppe E2 var delvist ædt af myrer. Der var stadig en del omkring puppen. |
Puppe Ø1, som jeg havde optaget video af, var væk. Den lå dog lige neden under det sted, hvor den havde været fastgjort. Hvad der var sket, ved jeg ikke. Måske bare ikke tilstrækkeligt fastgjort. Måske faldet ned i endnu et forsøg på at kaste larvehuden.
|
| Puppe Ø1 lå lige under fastgøringsspindet. |
|
| Ø2 havde forpuppet sig og så heldigvis sund ud. |
|
|
Ø3 nåede jeg kun at se som hængende larve. Men den må nå at have
forpuppet sig inden en flok myrer åd den. Den afkastede larvehud lå i græsset under. |
|
|
Ø4, som jeg havde fundet i morges, havde forpuppet sig. Den hænger
nu, hvor jeg kun kan fotografere den, hvis jeg står ude i søen. |
En begivenhedsrig dag, med glæder og skuffelser. Men alt passer ind i statistikken. Kun et sted mellem 10 og 15% af pupperne klarer at komme i mål og blive til Hedepletvinge.
28. april - En puppe og i alt 5 hængende larver
Nu 3 hængende larver på øen, 1 på Ellemarken og så Minnas ene. Og så den første puppe på Ellemarken (E2)
|
|
Puppe E2 på Ellemarken. Kl 16:43 Farverne tyder på, at den ikke har været puppe i ret lang tid. Den blev fundet som hængende larve kl 11:07 |
Den hængende larve, Ø1, gjorde til aften tegn på at ville forpuppe sig, men det blev ikke til noget.
|
|
Hedepletvingelarven Ø1 hang fint som en omvendt stok i aftensolen kl
18:53. Der var også tydelige bevægelser, men det blev ikke til mere. |
27. april - Første hængende larver
Hængende larve 1 (KM1).
Minna observerede ved 12-tiden en larve, der kom vandrende, indtil den fandt det sted, hvor den ville være som puppe. Den begyndte at bygge fastgøringsspind. Processen varede et par timer. Flere forsøg blev gjort, hvor den tilsyneladende havde fastgjort sig, men løsrev sig igen. Ved 14-tiden var den færdig og hang stille.
|
|
KM1 - Årets første hængende larve. 27. april. Godt skjult. Havde Minna ikke set den komme vandrende for at slå sig ned her, så havde vi aldrig opdaget den. |
|
|
KM1. Den hængende larve befinder sig lidt til venstre for
markeringspinden. Godt skjult. Havde Minna ikke set den komme vandrende for at slå sig ned på dette sted, så havde vi aldrig fundet den. |
|
| Sådan ser man ud, når man lige har fundet årets første hængende larve. |
Hængende larve 2 (E1)
Motiveret af Minnas succes kiggede jeg til "mine egne larver". Startede på Ellemarken, hvor de største larver findes. Også her var der held.
|
|
Hængende larve nr 2 (E1). Det var en af larverne ved fyrretræerne,
hvor der i øvrigt stadig kravler 8 larver rundt. |
Turen fortsatte til Hedepletvingemarken. I begyndelsen fandt jeg en del larver, men efterhånden som skyggerne blev lange, skjulte larverne sig. I alt blev det til 63 larver. Ingen af dem hængende.
Hængende larve 3 (Ø1)
Så skete
det fantastiske. Jeg fandt en hængende larve på øen, hvor der aldrig
tidligere har været pupper.
|
| Hængende larve nr 3 (Ø1). Smukt hængende i aftensolen. Fastgjort til en lyngstængel. |
Hængende larve 4 (Ø2). Efter aftensmaden skulle jeg lige se til Ø1. Men det første øjet faldt på, var endnu en fastgjort larve på øen. Også i en lynggren.
|
| Hængende larve nr 4 (Ø2) |
4 hængende larver. Så er vi i gang.
26. april - Larverne skjult
Fandt ikke ret mange larver i dag. De gemte sig godt og var svære
at finde.
Fandt en enkelt larve på Syrenhjørnet.
Og en dejlig stor larve på Ellemarken (hvor larverne i øvrigt er ved at have den rette størrelse.
|
| Godt 30 mm. Med den størrelse kan den være klar til forpupning. |
24. april - Nemt at finde larver
Larver havde været flinke til at kravle højt til vejrs her til
aften. Det gør det dejlig nemt at finde dem.
|
| To larver i Lysesiv |
|
| Larve på en Djævelsbid-blomsterstængel fra sidste år. |
|
| Larve på en mos - vist nok Skov-jomfrukapsel |
På Hedepletvinge-marken fandt jeg 118 larver.
23. april - 15 meter på ca. 20 minutter
Minna fulgte en "hurtiglarve" over 15 meter. Det tog den kun ca. 20 minutter at tilbagelægge den strækning. I følgende video ser man en larve, der ikke er nær så effektiv. Den kravler ganske vist flittigt omkring i to minutter, men den bliver inden for det samme 30 x 30 cm felt.
Efter den nedslående oplevelse af få larveobservationer på
Hedepletvingemarken i går, fik jeg i dag hjælp af Minna til at søge. Det
hjalp. Nåede op på 85 larver. Men marken er stor, og larverne små. De er
gennemsnitligt omkring 5 mm mindre end på KM-rimme og på
Ellemarken.
På Ellemarken så vi en larve 20 cm over jorden - i gang med at æde Alm. Gedeblad. Sjældent at se Hedepletvinge-larver så højt til vejrs.
|
| Hedepletvingelarve på Alm. Gedeblad - ca. 20 cm over jordoverfladen. |
|
| I øvrigt en stor larve på 25 mm |
Intet mindre end 16 Hedepletvinge-larver er nu kommet frem til området med Djævelsbid (og Gedeblad) ved fyrretræerne midt på marken. De har alle tilbagelagt mindst 35 meter for at komme dertil (målt fra nærmeste vinterspind).
|
| 16 larver har vandret mindst 35 meter for at komme hertil. |
22. april - Larvevandring på 70 meter
De seneste dage har jeg gået en del på Hedepletvingemarken. Den har
ellers fået lov til at ligge i fred og ro, fordi der var så mange larver,
at der var stor risiko for at træde på dem. Men nu skal jeg lede længe for
at finde nogle stykker.
Ikke nok med at der er få.
Gennemsnitligt er de også små..
Startede turen på Karsten og Minnas rimme. Tog mål af nogle af de største larver.
|
| KM-rimmen. 22 mm |
|
| KM-rimmen. 24-25 mm - især hvis den havde været helt udstrakt. |
|
| KM-rimmen. 25 mm, hvis den havde været udstrakt. |
Fortsatte så til Hedepletvingemarken, der ligger væsentlig mere skyggefuldt. Som sagt var der langt mellem larverne. Også her foretog jeg opmåling.
|
| Hedepletvingemarken. En del ganske små larver på 12-13 mm |
|
| Hedepletvingemarken. Men der var også enkelte larver, der rundede 23-24 mm |
Fortsatte så til Ellemarken, hvor larverne på trods af en fugtig start (vinteroversvømmelse) har klaret sig godt i kraft af en solrig placering. Her ses også enkelte små larver, men de fleste ligger på den gode side af 20 mm.
|
| Ellemarken. Ikke ualmindeligt med larver over 25 mm. |
Hen under aften skulle jeg med traktoren hente nogle pilegrene og stammer - bl.a. på Ellemarken.
Da jeg tog en af stammerne faldt en Hedepletvinge-larve til jorden.
|
| På et helt uventet sted lå der en Hedepletvinge-larve. |
|
|
Larven befandt sig ved den gule pil i venstre side. Den gule pil i
højre side viser nærmeste vinterspind. Der er 70 meter mellem de to pile. |
Det er meget bemærkelsesværdigt af to årsager:
1. Larven befandt sig 70 meter fra nærmeste vinterspind (i luftlinje).
2.
Fra destinationen er der ca. 40 meter til nærmeste Djævelsbid.
Hvad får larven til at kravle denne lange strækning uden mulighed for
fødeindtagelse?
Jeg kan ikke finde andet svar, end at
dens mål har været Almindelig Gedeblad, som der findes en del af i
grøften/hegnet til venstre side af ovenstående billede.
20. april - Mange larver på KM-rimmen
For første gang siden efteråret fandt jeg Hedepletvinge-livstegn
ved vinterspindet på Syrenhjørnet. En enkelt larve. Der er blev ledt mange
gange, men uden held. Det var der så i dag.
|
|
Syrenhjørnet. Vinterspindet befandt sig lidt til højre for midten -
hvor der kortvarigt er morgensol. Først senere på dagen kommer der ordentlig sol til stedet. |
|
| En enkelt forholdsvis lille Hedepletvinge-larve på Syrenhjørnet. Der er ellers rigeligt med føde - både o form af Djævelsbid, men også Almindelig Gedeblad. |
Målet med dagens larve-tur var at få en fornemmelse af, hvor langt Hedepletvingelarverne var kommet i deres udvikling. Sidste år blev den første hængende larve fundet d. 23. april, så det er nu, vi skal til at være vågne.
Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, at vi finde hængende larver så tidligt i år. Det lader ikke til at larverne er så langt i deres udvikling. De fleste larver er omkring 20 mm. Mange er mindre og enkelt er større.
|
|
En af de største larver. Havde den været rettet ud, ville den
formodentlig have en længde på 26-27 mm. Sidste år blev det dokumenteret, at selv små larver kan være tilstrækkeligt udviklet til at forpuppe sig. Helt ned til godt 20 mm. Men det normale her på egnen er 28-30 mm. |
På Ellemarken var en enkelt larve nået hele vejen tværs over marken til en god bestand af Djævelsbid ved fyrretræerne. En strækning på 33 meter fra nærmeste vinterspind.
På Karsten og Minnas rimme var Minna
i gang med at finde larver. Der var virkelig mange. De forberedte 100
markeringspinde blev brugt, og der var stadig mange larver tilbage, som
ikke var markeret. Strategien måtte ændres. Det kunne ikke nytte at følge
over 100 larver. I stedet vil det være hensigtsmæssigt at markere de
larver, som kan have størrelse til snarlig forpupning og larver, der
findes i yderområder.
Erfaringen har vist os, at larverne
pludselig bliver væk. De må forpuppe sig på steder, hvor vi ikke har søgt
- men hvor?
|
|
Østsiden af Karsten og Minnas rimme i venstre side af billedet.
Larverne holder primært til i en bane midt i billedet - altså nedenfor rimmen. |
|
|
På vestsiden af rimmen var der en stor samling af Okkergul
Pletvinge-larver. På denne årstid er de med deres tydeligt røde hoveder nemme at kende fra Hedepletvinge-larver. Desuden er de hvide plette fordelt i bånd på tværs af larven, Larverne virker kraftigere end Hedepletvingelarver, men ikke nødvendigvis længere. |
19. april - En død larve + mange dræbersnegle
Efter en regnfuld nat var der mange dræbersnegle på øen. 19 blev det til
i løbet af dagen, som gennemgående var mørk og med lidt støvregn ind i
mellem. De fleste er stadig små - omkring 3 cm. Dermed er 65 dræbersnegle
aflivet alene på øen, hvor det er mit mål at udrydde dem
fuldstændigt.
En enkelt larve så meget død ud. Reagerede ikke på berøring og ved aftenoptællingen havde den ikke flyttet sig overhovedet.
|
|
En død larve på øen. Den så ikke umiddelbart skadet ud. |
16. april - Ingen sol - ingen larveaktivitet
Helt overskyet hele dagen. Temperaturen var nede på -1,1 °C i nat og har været oppe på 8,2 °C. Ikke noget vind at snakke om. Egentlig ikke så koldt, men når der ikke er sol, så er larverne stort set inaktive.
I morges markerede jeg larverne på øen. Fandt 88. Her til aften kunne næsten alle genfindes på samme sted eller 2-3 cm derfra. Selv larver liggende på mos eller hængende i lyng (ikke føde), havde tilsyneladende ikke flyttet sig. En dag med meget sol, vil larverne vandre rundt og søge føde hele dagen.
Hele foråret har været solfattigt. Spørgsmålet er, hvorvidt det betyder noget for larvernes udviklingshastighed.
Ud over de 88 larver fandt jeg også en død larve. Eller rettere kun godt og vel en halv larve. Det tyder på, at den er blevet offer for en snegl, som har for vane ikke at spise op.
|
| En godt og vel halv larve. Resten må formodes at være end som føde for en snegl. |
Endnu en larve med gult hoved blev fundet i morges. Dvs. den lige har skiftet hud.
|
| Endnu en larve lige efter hudskifte. Den gamle larvehud anes (uklart) lige bag larven. |
Som det fremgår af dagbogsnotatet d. 11. april æder larverne gerne blade fra Alm. Gedeblad. Det fremgår også af denne video:
15. april - Hvordan finde larverne vej til Djævelsbid
For nogle dage siden fandt jeg nogle få larver, der havde fundet
ud til et par små "øer" af Djævelsbid midt på Ellemarken. I dag var der
11 larver ved den ene ø og 4 ved den anden. En enkelt larve havde fundet
helt over til en noget større bestand af Djævelsbid ved fyrretræerne -
ca. 25 meter fra nærmeste vinterspind.
|
|
Ved det røde kryds længst til venstre var der én
Hedepletvinge-larve Ved de to midterste var der hhv. 11 og 4 larver, selvom disse forekomster af Djævelsbid er små. Godt 1 m2 pr stk. Krydset længst til højre viser nærmeste vinterspind. |
Man kan undre sig over, hvordan larverne finder sådan et par små forekomster af Djævelsbid så langt fra nærmeste vinterspind. Man kan finde larver på vej derud i nogenlunde lige linje, men de ikke findes på resten af marken - eller er i hvert fald ikke fundet trods eftersøgning.
På øen blev der ud over Hedepletvingelarverne også fundet (og aflivet) 15 dræbersnegle. En af dem blev fundet ved en Hedepletvinge-larve.
|
|
Hedepletvinge-larven overlevede, fordi sneglen blev fjernet
umiddelbart efter billedet blev taget. Senere på dagen var larven kravlet væk. |
14. april - Dræbersneglenes fremkomst
Hidtil har dræbersneglene stort set undgået min opmærksomhed, men nu er
de her. Så nu er det en virkelig en hensigtsmæssig adfærd for larverne
at overnatte oppe i strå eller andet.
|
|
Et typisk overnatningssted for en Hedepletvinge-larve.
Hensigtsmæssigt, hvis det ikke skal gå, som på næste billede. |
|
| Dræbersnegl i færd med at fortære en Hedepletvingelarve. |
Fandt 10 andre dræbersnegle på øen. Alle afgik ved døden.
13. april - Larve med gult hoved - langsom udvikling
Der er stadig stor forskel på de mindstes og de største larver.
|
| Et hudskifte til forskel. |
Det er ved flere lejligheder dokumenteret, hvordan en larve, der netop har skiftet hud, har gult hoved og lyse tornvorter. Og at forvandlingen til en helt normalt udseende larve med sort hoved tager en god halv time.
I dag - en overskyet dag med ca. 10 grader - var der igen en larve med gult hoved sidst på eftermiddagen. Men den var ekstremt langsom til at ændre udseende. Først efter godt 3 timer var hovedet blevet sort.
|
| 16:51. Da havde den allerede haft gult hoved i ca. 10 minutter. Jeg skulle først hente kameraet. |
|
|
17:18 (27 minutter). Normalt vil hovedet være næsten sort. Her er
det kun blevet en anelse mørkere. I nederste venstre side af billedet ses den gamle, tomme larvehud. |
|
| 17:46 (55 minutter). Her burde hovedet være helt sort. |
|
| 19:00 (2 timer 9 minutter). Larven har fået næsten sort hoved, men man ser endnu de lyse tornvorter. |
|
|
20:16 (3 timer 25 minutter efter 1. billede). Man lægger ikke
længere mærke til larvens lyse hoved, med det er faktisk stadig en smule lysere. |
|
|
For første gang i år er antallet af larver optalt. Hvert mærke
svarer til én larve. Dog er der et enkelt mærke i forgrunden, der markerer 14 larver, der havde fundet sammen i en klump. Mangler blomsterpinde. Det blev til i alt 92 larver. |
Som det fremgår af ovenstående billede, findes larverne i den ene ende af øen - den ende, hvor der findes Djævelsbid. Der er ingen Djævelsbid i den anden ende af øen. Havde der været det, så er øen ikke større end larverne nemt kunne have bredt sig over det hele.
11. april - Larver æder Alm. Gedeblad
Indtil 2025 regnede jeg med, at hvis man havde styr på, hvor der
fandtes Djævelsbid, så havde man også styr på, hvor der kunne findes
Hedepletvinge-larver. Men i 2025 så vi adskillige eksempler på, at
larverne også åd Alm. Gedeblad - i hvert fald i sidste fase, som det
også er beskrevet flere steder.
Derfor undersøgte jeg i dag også forekomster af Alm. Gedeblad i nærheden af vinterspindene. Der var fangst. Larverne var kravlet ind mellem træerne, hvor der fandtes Alm. Gedeblad, men ingen Djævelsbid. Bladene havde tydelige ædespor og der var adskillige larver i området. Larver, som i de fleste tilfælde har et hudskifte tilbage inden forpupning, enkelte mindre larver, som mangler 2 gange hudskifte.
|
|
3 Hedepletvinge-larver. De havde forladt engen med Djævelsbid og
var kravlet ind mellem fyrretræerne. Her fandtes ingen Djævelsbid, men rigelige mængder af Alm Gedeblad. |
|
|
Til venstre: Lige bag larvens forkrop ses et blad fra Alm.
Gedeblad med tydeligt ædespor. Til højre: Larven er her gået i gang med et nyt blad. |
|
|
1 og 2: Larver ved forekomst af en del Djævelsbid-planter 20-25
meter fra nærmeste vinterspind 3: Placering af oprindelige vinterspind 4 og 5: Larver ved forekomst af Alm. Gedeblad. |
Det var også bemærkelsesværdigt, at der var en del larver, der havde fundet ud til 2 "øer" med Djævelsbid midt ude på marken. For at nå derud har de kravlet 15-16 meter (i luftlinje).
|
|
3 Hedepletvingelarver havde fundet ud til en "ø" med Djævelsbid
midt på marken (ved markering 1 på billedet herover). |
7. april - Slut med fællesspind
Man finder ikke længere spind med larver. De går solo i dagtimerne, men man kan stadig finde samlinger af larver om aftenen eller tidligt om morgenen. Da de ikke overnatter i spind, kravler de gerne op i strå eller på små grene for at overnatte. Det gøre dem forholdsvis nemme at finde i de tidligste morgentimer.
|
|
En samling Hedepletvinge-larver, der overnatter oppe i strå.
Endnu er truslen fra f.eks. snegle ikke stor, men snart er det en god strategi for at undgå netop snegle. |
4. april - Stor forskel i størrelse
I en tid, hvor der er fuld gang i hudskifte, ser man også stor
forskel på larvernes størrelse. På nuværende tidspunkt er hudskiftet
gennemført for størstedelen af larverne, og de begynder at kravle mere
rundt alene. Flere steder fandt jeg larver op til 4 m fra placeringen
af vinterspindet.
|
|
En gruppe larver efter hudskifte - men der ses et par små
larver, der ikke har skiftet hud endnu (bl.a. nr. 2 fra venstre). 4. april. |
|
| De største larver er ca. 1,6 mm lange. |
|
|
Denne larve ligger sammenrullet, men ville næppe nå 10 mm, hvis
den var rettet ud. 4. april. |
|
|
Med den forskel i størrelse er der stadig mulighed for at finde
larver, der netop har skiftet hud. Det sker typisk sidst på eftermiddagen. Her kl. 17:40. 4. april. |
Larven ses i videoen herunder. Den bevæger sig usædvanligt langsomt og stift. Det skyldes en temperatur på 7 grader og en strid blæst, der får det til at føles meget koldt.
Ved de fleste markeringer af vinterspind er der fundet larver. Men ved 17 spind har der ikke på noget tidspunkt været liv. Det er typisk ved de mest skyggefulde placeringer, at livet mangler. Selvom der i løbet af dagen kan komme lidt sol til spindene, så mangler livet.
Hvad er der sket med dem i løbet af vinteren?
1. april - Overnatter helst ikke på jorden
Larverne er nemme at finde om morgenen, inden natteduggen forsvinder.
Larverne findes da typisk oppe i strå eller andet højtliggende, hvor
de har overnattet. Alene eller flere sammen.
|
|
Nederst i billedet ses larvernes dugvåde spind, men det er ikke
der, larverne er. De er kravlet til vejrs for at overnatte. |
|
| I nogle tilfælde anvendes markeringsskiltene som overnatningssted. |
31. marts - Hudskiftene er stadig i gang.
|
| Svag rød markering af 3 larver med gult hoved efter hudskifte. |
|
| To klynger Hedepletvinge-larver. Der er 3 larver, der har skiftet hud inden for den seneste time - de har lyse/gule tornvorter (røde markeringer). Desuden ses mange tomme larvehuder (blå markeringer). |
|
| Larver med røde øjne |
4. marts - Larver på soleksponerede steder rykker først ud
Der er stadig mange vinterspind, hvor der ikke er set larver. Selv
ikke når solen skinner på det sted, hvor de burde være.
De spind, hvor larverne er fremme, er de mest soleksponerede. Når solen kun spindene en kort tid i løbet af dagen, er der ikke liv
endnu, selvom dagstemperaturen både d. 3. og 4. marts lå på 8-9
grader.
Ved et af spindene på Ellemarken, som godt nok er soleksponeret, men som har været delvist oversvømmet var der intet liv d. 3. marts. Men d. 4. marts vrimlede det med larver.
|
| Ellemarken med en mindre vinteroversvømmelse. 4. marts |
|
|
Oversvømmelsen stort set trukket tilbage fra spind nr 8. 3. marts. |
|
| Samme sted d. 4. marts. En pæn klynge larver er kommet frem. |
|
|
Fra en lidt anden vinkel ser man, at klyngen er del op i 5
mindre klynger (der er en klynge bag pælen og en lille klynge øverst - midt i billedet. |
3. marts - Dobbelt så mange larver
Der blev fundet larver ved endnu flere markeringer af vinterspind:
På
Hedepletvingemarken: 12
På Ellemarken: 5
I Lunden: 4 - heraf
det ene på øen.
1. marts - Årets første Hedepletvingelarver fremme
Så skete det endelig. Efter en meget kold start på 2026 var de
første Hedepletvingelarver fremme. Kold januar, kold februar. Begge
måneder med en middeltemperatur under 0 °C. Først d. 22. februar
sneg temperaturen sig over 0 i dagtimerne. Ned til -15,8 °C om
natten.
|
|
Djævelsbid-blomsterstængler fra sidste efterår bryder snefladen,
på de steder, hvor der er markeringer af Hedepletvinge-vinterspind. Ellemarken. 14. februar. |
|
|
For en uge siden var alt dækket af sne. Nu er den væk, og Hedepletvinge-larverne kom frem ved første solstråle. 1. marts |
Der blev fundet larver ved mange markeringer af vinterspind:
På KM-rimmen: 6
På Hedepletvingemarken: 7
På Ellemarken: 1
I Lunden: 2 - heraf det ene på øen.
|
| Største klynge Hedepletvingelarver på Hedepletvingemarken. 1. marts 2026 |
|
| Eneste klynge larver på Ellemarken. Til gengæld var den stor. 1. marts 2026 |
På Hedepletvingemarken fandt jeg en klynge larver, der ikke var markeret. Enten et overset spind, da vi talte op i august, eller overset da jeg slog dele af Hedepletvingemarken i november-december med skivehøster.
|
|
Klynge af larver, som ikke var markeret, og derfor ikke passet
på. Vegetationen var blevet slået i november-december med
skivehøster. |
Det viser, at vinterspindene må ligge ganske lavt i vegetationen, og derfor er mindre sårbare for slåning sent på året.
Den umærkede klynge blev markeret med en gren. Lidt inde i nedenstående video ses klyngen.
I Lunden blev der fundet to klynger. Den ene på øen. Det var det lavest placerede spind, at det havde kortvarigt været oversvømmet. Vandstanden var sunket en smule, men isen lå stadig få centimeter fra øen.
|
|
Larverne på øen lå ikke i en tæt klynge. Stedet var undersøgt et
par timer inden uden at jeg havde fundet nogen. |
|
|
Nærbillede af "klyngen".
|
1-5-9761 2-5-9764 3-5-9768 4-5-9770 6-5-9773 8-5-9781 10-5-9785 14-5-9799
