Metoder til opgørelse af bestand

For at kunne tale om fremgang eller tilbagegang for hedepletvinger, skal der være et sammenligningsgrundlag - altså et billede af bestanden tidligere år, som kan sammenlignes med indeværende år.
Der findes flere forskellige metoder til at få dette billede af bestanden, men ikke alle er lige præcise.

Herunder beskrives følgende metoder:

  1. Optælling af antal områder
  2. Vurdering af antal flyvende hedepletvinger i et område
  3. Optælling af larvespind
  4. Identifikation på individniveau


1. Antal områder


På denne smukke eng er der ikke tidligere blevet
registreret hedepletvinge. Der var ellers en ganske
pæn bestand  i 2019, og der blev fundet ikke mindre
 end 20 larvespind. Næppe et resultat af, at bestanden
har bredt sig dertil netop i år, men snarere
fordi ejeren lærte hedepletvingenat kende.
Ses hedepletvinger i et område, hvor den ikke tidligere er fundet, så kan det være udtryk for at den har bredt sig.

Det kan dog også skyldes øget fokus. Omtale, arrangementer mv. har ført til, at flere har fået kendskab til hedepletvingen.

Mere sigende er det, hvis man ikke længere kan finde hedepletvinger i et område, hvor der tidligere har været hedepletvinger.

Opgørelse af områder er velegnet til at give et billede af udbredelsen, men det siger ikke så meget om bestandens størrelse inden for et område.



2. Vurdering af antal flyvende hedepletvinger i et område


I bevægelse i forskellige retninger kan det være svært
at holde styr på, hvilke der er talt og hvilke, der ikke er talt.
En kommer til - en anden sætter sig. 
Metoden bygger på en gåtur igennem et område med hedepletvinger, hvor man forsøger at tælle alle siddende og flyvende.

Ved denne metode er der faktorer, der vanskeliggør optælling:


  • Hvis området er stort, så man må gå flere gange, og risikoen øges for at tælle nogle hedepletvinger med flere gange - andre bliver når at flyve ind på et område, der allerede er optalt.  
  • I varmt, solrigt vejr er hedepletvinger mere aktive - flyver mere omkring. Derfor sværere at have styr på, hvilke der er talt.
  • En rastende hedepletvinge vil som oftest lette, når en anden hedepletvinge flyver forbi. I år med mange hedepletvinger vil der derfor være øget flyveaktivitet - og derfor sværere at tælle op. 

I 2018 gjorde jeg flere dage forsøg på sådan et smalt område. På trods af, at jeg forsøgte kun at fotografere individer, som ikke tidligere var fotograferet denne dag, var der masser af gengangere. Op mod 50% af billederne viste gengangere. En af dagene blev 46 hedepletvinger fotograferet. Det viste sig at være kun 24 forskellige.

Nogle individer bliver talt flere gange, andre bliver ikke talt med. Alt i alt en unøjagtig metode, som dog kan bruges til at vurdere, om der er mange eller få.



3. Optælling af larvespind


Det kan være svært at afgøre, om der er 1, 2 eller 3 spind.
Det er den gængse måde at fastlægge bestandsstørrelsen.

Larvespindene er med lidt træning nemme at se, og ved at gå systematisk frem, opnås et forholdsvis nøjagtigt tal for antallet af spind. Dette tal kan sammenlignes med antallet af spind i årene forud og på den måde sige noget om, hvor vidt bestanden er øget eller mindsket.

Det kan dog være svært at vurdere, hvor om to spind lige ved siden af hinanden er ét spind eller to forskellige spind. Der kan derfor være forskel på, hvordan to personer tæller spindene.

Se også  Bestandsudvikling på Sortkær Hede



4. Identifikation på individniveau

Abonner på: Opslag (Atom)