Får man f.eks. tilskud til pleje af græs- og naturarealer med slæt-forpligtelse gælder det:
- Der må der ikke tages slæt fra 1. maj - 20. juni
- Der skal tages minimum ét slæt mellem 21. juni og 15. september
- Der kan være flere mindre områder, som hver er under 100 m², som ikke slås.
- Der kan være ét større, sammenhængende område på op til 500 m², som ikke slås - dog må området ikke overstige 10% af markens samlede areal.
Det er en fornuftig regel, at der skal tages slæt hver år, hvis der skal gives tilskud. Det giver mulighed for at producere hø eller wrap, og det undgås, at marken gror til med træer og buske, hvilket vil forringe livsvilkårene for bl.a. Djævelsbid.
Men tidpunktet (mellem 21. juni og 15. september) er problematisk, hvis afslåningen sker med maskiner.
For at finde det mindst skadelige tidspunkt at afslå vegetationen, har jeg opstillet en risikomatrix på baggrund af den livscyklus, der er for hhv. Hedepletvinge (se Livscyklus) og Djævelsbid (se Om værtsplanten djævelsbid).
 |
| Risikomatrix ift. Hedepletvinge og Djævelsbid. Jo større tal (ses også af farven), jo dårligere er tidspunktet. Klik på matrixen for at se den i fuld størrelse. |
Det årlige slæt, der iflg. reglerne for arealtilskud skal tages mellem 21. juni og 15. september, passer dårligt med de risici, der er - især i forhold til hedepletvingens larver og de blomstrende djævelsbid.
Ud fra et hensyn til Hedepletvinge og Djævelsbid er der bedst at tage slæt (afslåning + fjernelse af det afslåede) om vinteren, men da har det afslåede materiale det ingen værdi som foder.
Markpleje på Hedelund
På 3 af Hedelunds marker, som grænser op til hinanden, er der Hedepletvinger:
 |
| Hedepletvingemarken, 2010. Pælene og den tegnede streg markerer, hvortil den tætteste koncentration af djævelsbid findes. Der tages ikke slæt til højre for stregen. |
Der tages slæt med maskiner på 3/4 af marken først i juli. Tætte koncentrationer af Djævelsbid køres der udenom.
 |
| I gang med selektiv slåning med le. I stykket midt i billedet, hvor vegetationen er slået, står Djævelsbid-blomsterne stadig tilbage. I forgrunden ses små Djævelsbid-blomster, som er vokset op efter slæt i juli. August 2017. |
På det tidspunkt (sidst i august) har de Djævelsbid-planter, der blev slået først i juli med maskine, også sat blomst.
Der er ikke meget græs mellem Djævelsbid-planterne. Slåningen har derfor primært til formål at holde birk og fyr nede.
På den mest tørre del af Hedepletvingemarken breder lyngen sig, og efterhånden er der også kommet enkelte Djævelsbidplanter til i lyngområdet.
Området er derfor udtaget af støtteordningen og
dermed ikke længere støtteberettiget
- til gengæld kan stykket nøjes med
at blive slået hvert andet år - det giver fin
lyngblomstring.
Ellemarken (område E) har sin egen lille delbestand af Hedepletvinger. I et lille hjørne af marken er der en høj koncentration af Djævelsbid, hvor der hvert år også er larvespind.
Marken har tidligere været for lille til at være støtteberettiget, men blev i 2020 gjort større ved fældning af et område med Rød-El, der truede med at skygge Djævelbid-planterne væk.
 |
| Ellemarken, 2019. En meget lille mark med sin egen delbestand af Hedepletvinger og Djævelsbid |
Marken har tidligere været for lille til at være støtteberettiget, men blev i 2020 gjort større ved fældning af et område med Rød-El, der truede med at skygge Djævelbid-planterne væk.
En del af marken er så lavtliggende, at der ikke kan køres med traktor om vinteren.
Østre Sortkærfold (område Ø) har normalt en pæn bestand af flyvende Hedepletvinger, men først i 2020 blev der fundet 3 djævelsbid-planter på denne mark. Hedepletvingerne kommer fra hhv. Hedepletvingemarken og Ellemarken.
 |
| Østre Sortkærfold, 2019 - rig på blomster og sommerfugle. Men ingen djævelsbid. Dette billede er taget fra den ene ende af marken. Billedet herunder er taget ca. midt på marken. |
I 2021 blev der fundet 10 Purpurgøgeurt og mere end 100 Skovgøgeliljer. I forbindelse med slæt blev der kørt uden om Purpurgøgeurterne.
Der tages slæt først i juli med maskiner.
På marken havde pil, birk og skovfyr for år tilbage fået godt fat, men blev ryddet i 2007.
Birk og skovfyr forsvandt, men skud fra
Der tages slæt først i juli med maskiner.
På marken havde pil, birk og skovfyr for år tilbage fået godt fat, men blev ryddet i 2007.
Birk og skovfyr forsvandt, men skud fra
gråpil vokser stadig op hver sommer.
Hvis der ikke tages slæt på dette område, vil det i løbet af få år blive til pilekrat.
Fra 2021 er der kun blevet observeret få Hedepletvinger på de 3 marker.
 |
| Østre Sortkærfold, 2006 - altså samme mark som vist på billedet herover. Dengang var marken præget af pil, birk og Skovfyr - desuden en tæt bestand af Lysesiv og Almindelig Mjødurt. |
- - - o - - -
Fra 2021 er der kun blevet observeret få Hedepletvinger på de 3 marker.
