Parring
![]() |
Øverst til venstre: 31. maj. Parringsleg Nederst til venstre: 17. juni (meget sent på sæsonen) Øverst i midten: 15. juni Nederste i midten: 15. juni Til højre: 16. maj (meget tidligt på sæsonen) |
Hunnen sætter sig sig synligt, og venter på, at en han kommer og befrugter
hende.
Under parringslegen blafrer både han og hun energisk med vingerne. Hannen flyver rundt om hunnen flere gange, sætter sig i nærheden, mens hunnen stadig blafrer.
Til sidst ender det med parring, hvorved æggene
Under parringslegen blafrer både han og hun energisk med vingerne. Hannen flyver rundt om hunnen flere gange, sætter sig i nærheden, mens hunnen stadig blafrer.
Til sidst ender det med parring, hvorved æggene
befrugtes.
Æglægning
Hunnen søger herefter et velegnet sted til at lægge æg, hvilket
altid er på undersiden af blade fra Djævelsbid.
Er det hunnens første æglægning, vil hun typisk lægge 2-300 æg i én stor koloni. Meget store kolonier kan bestå af tæt på 400 æg.
Æglægning
|
Æglæggende Hedepletvinge-hun. 5. juni 2022. |
Er det hunnens første æglægning, vil hun typisk lægge 2-300 æg i én stor koloni. Meget store kolonier kan bestå af tæt på 400 æg.
Æggene kan ligge i 2 - 3 lag.
Efter første æglægning bliver hunnen mere mobil, idet hun er blevet 2-300 æg lettere.
Efter første æglægning bliver hunnen mere mobil, idet hun er blevet 2-300 æg lettere.
![]() |
Æggenes farveudvikling. Billedet øverst til venstre er taget dagen efter æggene blev lagt - dvs. fæstnet til undersiden af et Djævelsbid-blad. |
I løbet af de efterfølgende dage modnes flere af
hunnens æg, som lægges i mindre kolonier på normalt
under 100 æg, men kan være op til omkring 200 æg.
Da nye Hedepletvinger klækkes langt hen i flyvesæsonen, kan man se både parring og æglægning i det meste af
flyvesæsonen.
Æggenes udvikling
Efter de omkring 20 dage klækker æggene i løbet af et par døgn.
Æggenes udvikling
Helt nylagte æg er gullige. Efterhånden som æggene modnes, bliver de
mørkere. Først gulbrune, senere røde.
I eksemplet til højre, som stammer fra 2022, klækkede æggene i denne koloni
sent. Normalt vil æggene klækkes efter ca. 20 dage.
Det sker af og til at to eller flere hunner vælger samme Djævelsbid-blad at placere æggene på.
Sker det på forskellige dage, vil man kunne se æg-
kolonier med forskellig farvenuancer.
I eksemplet til højre er den nederste koloni 12 dage, den midterste 10 dage
gammel og den øverste fra samme dag, som billedet blev taget, hvor der også
blev tilført den midterste koloni et par ekstra æg.
Larverne, der kommer ud, er ca. 1 mm lange, har gul krop og sort hoved.
I løbet af april kravler larverne mere og mere rundt på egen hånd. Larverne
er på dette tidspunkt ca. 24-25 mm lange i udstrakt tilstand.
Puppestadie
Puppen findes ofte fastgjort til et vissent strå nogle få centimeter over
jorden. Man kan dog i sjældnere tilfælde finde en puppe, der er fastgjort
til et frisk græsstrå.
Puppen er ca. 1,5 cm lang.
Puppestadiet varer 2-3 uger afhængigt af temperatur.
Snyltehvepse kan lægge æg i Hedepletvinge-puppen. Puppen bliver da aldrig
til en Hedepletvinge.
I 2022 kom en hun og lagde ca. 300 æg i udkanten af Hedelunds have, hvor der
findes en pæn bestand af Djævelsbid.
Udvikling fra æglægning til de første larvers aktivitet med at bygge spind
blev dokumenteret i videoen herunder:
Larver og larvespind
Når æggene klækkes, er larverne ganske lyse, men med sort hoved. Efterhånden
som larverne bliver ældre, bliver de mørkere for til sidst at blive helt
sorte.
Hedepletvingens larver og spind har meget til fælles med Okkergul Pletvinges larver og spind.
Hedepletvinge-spindet findes normalt kun på eller i tilknytning til Djævelsbid.
![]() |
Tidligt larvespind d. 11. juli |
Hedepletvingens larver og spind har meget til fælles med Okkergul Pletvinges larver og spind.
Hedepletvinge-spindet findes normalt kun på eller i tilknytning til Djævelsbid.
Larver fra Okkergul Pletvinge er mindre kræsne og kan ses ved
f.eks. Lancet Vejbred.
Til forskel fra Hedepletvingens helt sorte hoved, har larverne af Okkergul Pletvinge rødt hoved.
![]() |
Et typisk larvespind på djævelsbid. 27. juli. |
Dog kan hovedet på små larver af Okkergul Pletvinge også se sort ud, men set fra visse
vinkler er de let rødlige.
Efter klækning går larverne straks i gang med at bygge et fælles spind omkring en Djævelsbid-plante.
Spindet holder dels uvedkommende ude, dels fungerer det som drivhus, som beskytter mod vejr og vind.
Se bygningarbejdet i videoen herunder.
Larverne lever af Djævelsbid-bladene, som efterhånden bliver brune og
visner.
Når den Djævelsbid-plante, som spindet er bygget op over, ikke har mere at byde på, så forlader larverne spindet og bygger et nyt spind på en ny Djævelsbid-plante i nærheden - eller måske flytter larverne bare til en anden del af samme plante.
Et forladt larvespind kommer hurtigt til at bære præg af, at det ikke bliver
vedligeholdt. Det går efterhånden i opløsning, og efter nogen tid vidner kun
nogle få rester af spindet samt de visne Djævelsebid-blade om, at der har
været et larvespind.
Efter klækning går larverne straks i gang med at bygge et fælles spind omkring en Djævelsbid-plante.
Spindet holder dels uvedkommende ude, dels fungerer det som drivhus, som beskytter mod vejr og vind.
Se bygningarbejdet i videoen herunder.
![]() |
Larvespind på Djævelsbid. 9. juli. Nogle af bladene på Djævelsbid-planterne er visnet. |
Når den Djævelsbid-plante, som spindet er bygget op over, ikke har mere at byde på, så forlader larverne spindet og bygger et nyt spind på en ny Djævelsbid-plante i nærheden - eller måske flytter larverne bare til en anden del af samme plante.
![]() |
Et forladt larvespind. Kun nogle rester af spindet og de visne Djævelsbid-blade vidner om, at der her har været et larvespind. |
Djævelsbid-planten kommer sig hurtigt, når Hedepletvinge-larverne er flyttet. Nye, spæde blade kommer frem i løbet af den efterfølgende tid.
Overvintring
I løbet af august - september bygges vinterspind, hvori larverne opholder sig til et
stykke ind i vinteren.
Overvintring
![]() |
Til venstre: Vinterspind sidst i september Til højre: Samme spind først i december. |
Vinterspindet er meget kompakt og findes ofte nær
jordoverfladen. Det er så godt som umuligt at finde, hvis man ikke præcist ved, hvor det skal være.
Vinteraktivitet
Larverne forlader vinterspindet sidst på vinteren. Iflg. indberetningerne til Naturbasen kan man nogle år finde larver uden for spindet allerede i februar, mere almindeligt i marts.
I vinteren 2019-2020 var vinteren meget mild, og larverne kunne ses kravle rundt allerede i 22. januar. Se timelapse-video herunder.
Forår
I løbet af marts kan man på solrige dage finde klumper af larver, der er
lokket ud af spindet for at lade sig varme af solen.
![]() |
Larveaktivitet i vintermånederne. På billedet til højre ses at larverne har bygget nyt spind. 22. januar 2020 |
Larverne forlader vinterspindet sidst på vinteren. Iflg. indberetningerne til Naturbasen kan man nogle år finde larver uden for spindet allerede i februar, mere almindeligt i marts.
I vinteren 2019-2020 var vinteren meget mild, og larverne kunne ses kravle rundt allerede i 22. januar. Se timelapse-video herunder.
Forår
![]() |
Klumper af larver lader sig varme af solen. 28. februar 2020 |
I den første tid efter larverne har forladt vinterspindet, overnatter de i et nybygget, forholdsvis åbent spind.
Hver gang larverne flytter bygges et nyt spind.
![]() |
På opdagelse i sidste larvestadium. 17. april 2020 |
![]() |
1-3: Almindelig stilling for fastgjort larve. 4: Position, der normalt først indtages kort før forpupning (indenfor få timer) |
Inden larven forpupper sig, kravler den op i et strå, laver et lille
spind, som den fæstner bagkroppen i. I en periode på mellem 1 og 7 døgn
(typisk 3-4 døgn) hænger larven og klargør sig til forpupning.
Under normale omstændigheder vil larven fastgøre bagkroppen først i
maj.
Mens larven hænger med bagkroppen fastgjort indtager den ofte en delvist
sammenrullet stilling.
Forpupning
Forud for forpupning bliver larven, som er fæstnet med et spind til et strå
mere aktiv. Den retter sig ud, ruller sig delvist sammen, retter sig ud
igen. Og så sker det forunderlige. Larvehuden revner bag hovedet og puppen
bliver synlig. I løbet af de næste minutter revner larvehuden hele vejen op
langs ryggen i takt med at puppen skubbes ud.
Til sidst er hele larvehuden krænget af, og larvehuden kastes.
Hele forpupningen kan gå ganske hurtig. I nedenstående video knapt 4 minutter fra larvehuden revner til den afkastes.
Hele forpupningen kan gå ganske hurtig. I nedenstående video knapt 4 minutter fra larvehuden revner til den afkastes.
I den første video ser man larven fastgøre bag-
kroppen til et strå som forberedelse til forpupning.
I den anden video ses selve forpupningsprocessen.
Puppestadie
![]() |
Hedepletvingepuppe |
Puppen er ca. 1,5 cm lang.
Puppestadiet varer 2-3 uger afhængigt af temperatur.
![]() |
Til venstre: Man kunne tro, at puppen havde fået følehorn. Til højre: Men det er en snyltehveps, der er på spil. |
Yderligere eksempler på snyltehvepses skadevoldelse på Hedepletvinge-pupper
er beskrevet i PDF-dokumentet
Hedepletvinger på Hedelund 2020 side 28ff
Voksen
Den voksne Hedepletvinge kommer ud af puppen ca. 20. maj. Nogle år lidt tidligere. I 2019 og 2022 blev de første flyvende Hedepletvinger således set allerede d. 15. maj - i 2021 først d. 27. maj.
Hedepletvingerne fremkommer ikke alle på samme tid. Man kan derfor se helt friske individer langt ind i flyvesæsonen.
Voksen
Den voksne Hedepletvinge kommer ud af puppen ca. 20. maj. Nogle år lidt tidligere. I 2019 og 2022 blev de første flyvende Hedepletvinger således set allerede d. 15. maj - i 2021 først d. 27. maj.
Hedepletvingerne fremkommer ikke alle på samme tid. Man kan derfor se helt friske individer langt ind i flyvesæsonen.
En voksen Hedepletvinge kan i heldigste fald nå en alder på omkring en
måneds tid. På Hedelund er den højeste registrerede alder på 28
dage.
Kilder:
UK Butterflies - https://www.ukbutterflies.co.uk/species.php?species=aurinia
![]() |
Ringen sluttet. Nyforvandlet Hedepletvinge. 22. maj. |
Kilder:
UK Butterflies - https://www.ukbutterflies.co.uk/species.php?species=aurinia