Livscyklus

Parring

Øverst til venstre: 31. maj. Parringsleg
Nederst til venstre: 17. juni (meget sent på sæsonen)
Øverst i midten: 15. juni
Nederste i midten: 15. juni
Til højre: 16. maj (meget tidligt på sæsonen)

Allerede når hun-Hedepletvingen kommer nyforvandlet ud af pubben, er hun fyldt med ubefrugtede æg. Vægten gør hende til en dårlig flyver, og hun forbliver derfor tæt på det sted, hvor hun blev klækket. Det er i hvert fald sådan, det ofte bliver fremstillet - bl.a. på Miljøstyrelsens side om Hedepletvinge.

Hunnen sætter sig sig synligt, og venter på, at en han kommer og befrugter hende.

Under parringslegen blafrer både han og hun energisk med vingerne. Hannen flyver rundt om hunnen flere gange, sætter sig i nærheden, mens hunnen stadig blafrer.

Til sidst ender det med parring, hvorved æggene befrugtes.


Æglægning

Æglæggende Hedepletvinge-hun. 2. juni

Umiddelbart herefter søger hunnen et velegnet sted til at lægge æg, hvilket altid er på undersiden af blade fra Djævelsbid.

I løbet af de efterfølgende dage modnes flere af hunnens æg, så hunnen kan parre sig igen. Man kan således se både parring og æglægning i det meste af flyvesæsonen.



Æggenes udvikling

Æggenes farveudvikling.
Billedet øverst til venstre er taget dagen efter
hunnen satte æggene fast på
undersiden af et Djævelsbid-blad.

Helt nylagte æg er gullige. Efterhånden som æggene modnes, bliver de mørkere. Først gulbrune, senere røde.

I eksemplet til højre, som stammer fra 2022, klækkede æggene i denne koloni sent. Normalt vil æggene klækkes efter ca. 20 dage.

3 æg-kolonier på ét blad, lagt på 3 forskellige dage. 

Da alle æg ikke lægges på samme dag, kan man

finde ægkolonier med æg i forskellige farvenuancer.

I eksemplet til højre er den nederste koloni 12 dage, den midterste 10 dage gammel og den øverste fra samme dag, som billedet blev taget, hvor der også blev tilført den midterste koloni et par ekstra æg.

Når larverne kommer ud af ægget,
går de straks i gang med at spinde et spind

Efter ca. 20 dage klækker æggene, og ud kommer de godt 1 mm lange gule larver med sort hoved.

I 2022 kom en hun og lagde ca. 300 æg i udkanten af Hedelunds have, hvor der findes en pæn bestand af Djævelsbid.

Udvikling fra æglægning til de første larvers aktivitet med at bygge spind blev dokumenteret i videoen herunder:

Larver og larvespind

Tidligt larvespind d. 11. juli 

Når æggene klækkes, er larverne ganske lyse, men med sort hoved. Efterhånden som larverne bliver ældre, bliver de mørkere for til sidst at blive helt sorte.

Hedepletvingens larver og spind har meget til fældes med Okkergul Pletvinges larver og spind.
Hedepletvinge-spindet findes normalt kun på  eller i tilknytning til Djævelsbid. Larver fra Okkergul Pletvinge er mindre kræsne og kan ses ved f.eks. Lancet Vejbred.

Et typisk larvespind på djævelsbid. 27. juli.

Øjnene på larver fra Okkergul Pletvinge kan også se sorte ud, men set fra visse vinkler er de let rødlige. 

Efter klækning går larverne straks i gang med at bygge et fælles spind omkring en Djævelsbid-plante.

Spindet holder dels uvedkommende ude, dels fungerer det som drivhus, som beskytter mod vejr og vind.

Se bygningarbejdet i videoen herunder.

Larvespind på Djævelsbid. 9. juli.
Nogle af bladene på Djævelsbid-planterne er visnet.

Larverne lever af Djævelsbid-bladene, som efterhånden bliver brune og visner.

Når den Djævelsbid-plante, som spindet er bygget op over, ikke har mere at byde på, så forlader larverne spindet og bygger et nyt spind på en ny Djævelsbid-plante i nærheden - eller måske flytter de larverne bare til en anden del af samme plante.

Et forladt larvespind. Kun nogle rester af spindet og de
visne Djævelsbid-blade vidner om, at der her har
været et larvespind.

Et forladt larvespind kommer hurtigt til at bære præg af, at det ikke bliver vedligeholdt. Det går efterhånden i opløsning, og efter nogen tid vidner kun nogle få rester af spindet samt de visne Djævelsebid-blade om, at der har været et larvespind.

Djævelsbid-planten kommer sig hurtigt, når Hedepletvinge-larverne er flyttet. Nye, spæde blade kommer frem i løbet af den efterfølgende tid. 

Overvintring

Til venstre: Vinterspind sidst i september
Til højre: Samme spind først i december.

I løbet af september bygges vinterspind, hvori larverne opholder sig til et stykke ind i vinteren. Vinterspindet er meget kompakt og findes ofte nær jordoverfladen. Det er så godt som umuligt at finde, hvis man ikke præcist ved, hvor det skal være.

Larveaktivitet i vintermånederne.
På billedet til højre ses at larverne har bygget nyt spind.
22. januar 2020

Vinteraktivitet
Larverne forlader vinterspindet sidst på vinteren. Iflg. indberetningerne til Naturbasen kan man nogle år finde larver uden for spindet allerede i februar, mere almindeligt i marts. 
I vinteren 2019-2020 var vinteren meget mild, og larverne kunne ses kravle rundt allerede i 22. januar. Se timelapse-video herunder.

Forår

Klumper af larver lader sig varme af solen. 28. februar 2020

I løbet af marts kan man på solrige dage finde klumper af larver, der er lokket ud af spindet for at lade sig varme af solen.

På opdagelse i sidste larvestadium. 17. april 2020

I løbet af april kravler larverne mere og mere rundt på egen hånd. Larverne er på dette tidspunkt ca. 24-25 mm lange i udstrakt tilstand.

1-3: Almindelig stilling for fastgjort larve.
4: Position, der normalt først indtages kort før
forpupning (indenfor få timer)

Inden larven forpupper sig, kravler den op i et strå, laver et lille spind, som den fæstner bagkroppen i. I en periode på mellem 1 og 7 døgn (typisk 3-4 døgn) hænger larven og klargør sig til forpupning.

Under normale omstændigheder vil larven fastgøre bagkroppen først i maj. 

Mens larven hænger med bagkroppen fastgjort indtager den ofte en delvist sammenrullet stilling. 

Forpupning 

Larvehuden krænges af og puppen bliver synlig.
14. maj 2020

Forud for forpupning bliver larven, som er fæstnet med et spind til et strå mere aktiv. Den retter sig ud, ruller sig delvist sammen, retter sig ud igen. Og så sker det forunderlige. Larvehuden revner bag hovedet og puppen bliver synlig. I løbet af de næste minutter revner larvehuden hele vejen op langs ryggen i takt med at puppen skubbes ud.

Til sidst er hele larvehuden krænget af, og larvehuden kastes.
Hele forpupningen kan gå ganske hurtig. I nedenstående video knapt 4 minutter fra larvehuden revner til den afkastes.

I den første video ser man larven fastgøre bag-

kroppen til et strå som forberedelse til forpupning. 

I den anden video ses selve forpupningsprocessen.

Puppestadie

Hedepletvingepuppe

Puppen findes ofte fastgjort til et vissent strå nogle få centimeter over jorden. Man kan dog i sjældnere tilfælde finde en puppe, der er fastgjort til et frisk græsstrå.
 
Puppen er ca. 1,5 cm lang.
Puppestadiet varer 2-3 uger afhængigt af temperatur.

Til venstre: Man kunne tro, at puppen havde fået følehorn.
Til højre: Men det er en snyltehveps, der er på spil.

Snyltehvepse kan lægge æg i Hedepletvinge-puppen. Puppen bliver da aldrig til en Hedepletvinge.

Yderligere eksempler på snyltehvepses skadevoldelse på Hedepletvinge-pupper er beskrevet i PDF-dokumentet Hedepletvinger på Hedelund 2020 side 28ff




Voksen
Den voksne Hedepletvinge kommer ud af puppen ca. 20. maj. Nogle år lidt tidligere. I 2019 og 2022 blev de første flyvende Hedepletvinger således set allerede d. 15. maj - i 2021 først d. 27. maj.
Hedepletvingerne fremkommer ikke alle på samme tid. Man kan derfor se helt friske individer langt ind i flyvesæsonen.

En voksen Hedepletvinge kan i heldigste fald nå en alder på omkring en måneds tid. På Hedelund er den højeste registrerede alder på 28 dage. 

Ringen sluttet. Nyforvandlet Hedepletvinge. 22. maj.

Kilder:
UK Butterflies - https://www.ukbutterflies.co.uk/species.php?species=aurinia