|
|
På en kølig gråvejrsdag kommer Hedepletvingen slet ikke frem. Den bliver nede i vegetationen, hvor de kan være svære at få øje på. |
|
|
Hedepletvinge soler sig i de sidste stråler. Klokken 18:27 |
Når temperaturen begynder at falde hen på eftermiddagen, så falder aktiviteten, og ved 17-tiden har mange af dem søgt nattely i vegetationen, hvor de ofte sidder med sammenklappede vinger. De, der stadig er fremme, sidder gerne og soler sig med vidt udbredte vinger.
Når solen skinner og det er varmt, er Hedepletvingerne meget livlige. De jages nemt op - både af andre sommerfugle og af bevægelse fra f.eks. mennesker.
|
|
Hedepletvinger flyver lavt over vegetationen - eller
hvor vegetationen er sparsom, så også gerne nede mellem planterne. |
Hvis skyggen fra et menneske glider ind over en Hedepletvinge, kan man næsten være sikker på, at den letter.
En sky for solen får dem ikke til at lette - tvært imod. Det varer ikke længe, før man kan iagttage, at livligheden går af dem. Når solen så atter kommer frem, så stiger aktivitetsniveauet igen.
Flugt
Karakteristisk for Hedepletvingen er det, at den ikke flyver ret lange strækninger ad gangen. Derved adskiller den sig fra Okkergul Pletvinge, som ofte findes på de samme biotoper.
|
|
Spiralen startede med 2 Hedepletvinger. Det fik flere til at gå på vingerne for at tilslutte sig spiralen. |
Hedepletvingen flyver lavt, sjælden over en meter over jorden. Møder den en artsfælle, kan de dog sammen bevæge sig i spiral op i adskillige meters højde. Her kan flere Hedepletvinger tilslutte sig spiralen.
Stedfaste
Der er altid undtagelser, men typisk holder Hedepletvingen sig i solen. Man ser ofte, at den vender om, når den kommer til skygge.
|
|
En ganske lille eng med både djævelsbid og sin egen bestand af Hedepletvinger. Markeringen viser Hedeplet- vingernes primære flyveområde. På engen, hvor billedet er taget fra findes der også Hedepletvinger. Kun i ringe omfang krydser de vejen. Efter 2020 er der kun set enkelte Hedepletvinger her. |
Det er en af årsagerne til, at man kan finde de samme Hedepletvinger på den samme mark mange dage.
På Hedelunds jord er der 3 enge, der grænser op til hinanden - kun en lille, smal vej og i vejsiden lidt højere græs adskiller engene. Alligevel er det sjælden at se en Hedepletvinge, der krydser vejen.
De nyeste undersøgelser tyder dog på, at
en del Hedepletvinger flytter fra én
metapopulation til et anden. I nogle tilfælde
flyver de i den forbindelse ganske langt. Den
længste, dokumenterede flyvning var 800 m.
(Se Rejselystne Hedepletvinger, årsrapport 2023)
Rast
En yndet aktivitet for Hedepletvinger er at raste. Dvs. sidde på jorden, et
blad, en gren eller på et græsstrå - gerne helt i toppen af akset. Straks efter
landing breder den vingerne ud og retter ind, så solen skinner vinkelret ind på
vingerne. Her kan den blive siddende i lang tid, hvis den ikke forstyrres af
forbipasserende sommerfugle, vindstød, eller pludselig skygge fra f.eks. et
menneske.
Fouragering
Tidsmæssigt bruger Hedepletvingen mindre tid på at fouragere end på at raste. Men
når den suger nektar, kan den være ganske vedholdende. Ved hjælp af
timelapse-fotosekvenser er det dokumenteret, at en Hedepletvinge sugede nektar
fra den samme tue Engelskgræs i 8 minutter (kilde:
Hedepletvinge på Hedelund sæson 2018, side 8).
Når Hedepletvingen suger nektar, flytter den sig rundt på blomsten uden hensyntagen til solvinkler, og man ser lige så tit at den sidder med sammenklappede som udbredte vinger.
Stress
I sommeren 2019 var der på Hedelunds tre små enge usædvanligt mange Hedepletvinger.
Netop fordi områderne er små og tydeligt afgrænsede, førte det til en høj tæthed af Hedepletvinger.
Under fouragering og rast blev Hedepletvingerne konstant forstyrret af forbipasserende artsfælder - og hver gang lettede de.
I løbet af sommeren bredte Hedepletvingerne sig til områder, hvor der aldrig
tidligere er set Hedepletvinger. Min teori er derfor, at det netop var den høje
koncentration af Hedepletvinger, der fik nogle af dem til at søge hen til andre,
mere fredelige steder.
Et af de nye steder er et ganske lille areal, hvor skyggen falder tidligt om eftermiddagen. Men der er djævelsbid på området, og ved optælling af larvespind i august, blev der også fundet flere spind i det område.
Der er ikke siden set Hedepletvinger eller spind på dette stykke.
|
|
Rastende Hedepletvinge på lille birketræ med solens stråler vinkelret ind på de udbredte vinger |
Fouragering
|
|
Rastende Hedepletvinge på Vellugtende Gulaks. |
Når Hedepletvingen suger nektar, flytter den sig rundt på blomsten uden hensyntagen til solvinkler, og man ser lige så tit at den sidder med sammenklappede som udbredte vinger.
|
| Fouragerende Hedepletvinge på Engelskgræs |
Stress
I sommeren 2019 var der på Hedelunds tre små enge usædvanligt mange Hedepletvinger.
Netop fordi områderne er små og tydeligt afgrænsede, førte det til en høj tæthed af Hedepletvinger.
Under fouragering og rast blev Hedepletvingerne konstant forstyrret af forbipasserende artsfælder - og hver gang lettede de.
|
|
Et nyt område blev indtaget af Hedepletvinger i sommeren 2019 |
Et af de nye steder er et ganske lille areal, hvor skyggen falder tidligt om eftermiddagen. Men der er djævelsbid på området, og ved optælling af larvespind i august, blev der også fundet flere spind i det område.
Der er ikke siden set Hedepletvinger eller spind på dette stykke.
