20. maj 2023 - Imago Hedepletvinge
Så kom Hedepletvingerne også frem på Sortkær Hede. I dag 4 stk på "Campingvognsmarken".
![]() |
Den første - en helt speciel oplevelse. |
Fantastisk vejr hele dagen.
19. maj 2023 - Besøg
Så kom årets første indberetning af Hedepletvinge (imago) til Naturbasen. Ikke fra Sortkær Hede, men fra Grusbjerg (3,2 km fra Sortkær Hede). Så kommer den sikkert også snart her.
I formiddags gik 2 unge mænd rundt lige på den anden side af Sortkærvej. De havde lagt deres rygsække netop dér, hvor mine indberetninger af Hedepletvinge har deres centrum.
De viste sig at være på jagt efter Hedepletvinge... Havde rejst fra hhv. København og Kerteminde, havde overnattet i Vega (shelter på Rendborgvej) i håb om på turen at få en Hedepletvinge at se - som led i et det ambitiøse mål at opleve alle danske dagsommerfugle.
Vi gik hele mine sædvanlige runde - desværre uden at finde flyvende Hedepletvinger. Sluttede af med at se på pupperne, så de trods alt fik lidt ud af turen.
![]() |
Eske Lehman og Asger Skov Eriksen studerer puppe nr 2... |
![]() |
Et par friske fyre, der er villige til at rejse landet tyndt i forsøget
på at opleve alle danske dagsommerfuglearter på de biotoper, hvor de enkelte arter hører til. |
Lidt ærgerligt, at et Hedepletvinger nogle timer senere fløj omkring et par kilometer fra Sortkær Hede - uden at Asger og Eske fik dem at se. De må vende tilbage lidt længere henne i flyvesæsonen, og har naturligvis en stående invitation til igen at komme til Sortkær Hede.
16. maj 2023 - Snyltehveps
Igen i dag var der besøg af en snyltehveps. Denne gang på puppe nr. 4. Og af en anden art end den tidligere.
![]() |
Puppe nr. 4 med en snyltehveps - formodentlig fra slægten Ichneumon. Klokken 16:32 |
15. maj 2023 - Puppe nr. 5
Igen i dag formåede Minna at finde en puppe - hidtil uregistreret. Måske et par dage gammel ud fra farven at dømme.
Den blev fundet i lyng. Godt skjult. Minna opdagede den pga. spindet.
![]() |
Puppe nr 5. 17:48 |
14. maj 2023 - 4 pupper + 3 larver
Endnu en fin dag, der dog startede med delvist overskyet vejr.
Puppe 3 - var fastgjort larve i går.
Allerede i morges kom der besked fra Minna om at en af de fastgjorte larver
nu havde forpuppet sig - og Minna havde dokumenteret det hele på video med
mobilen. Det er således puppe 3.
![]() |
Minnas billede taget før 09:25 Puppen er her helt frisk. |
Da jeg ankom tog jeg straks billede af Puppe 3, og konstaterede, at også den havde besøg af en snyltehveps.
![]() |
Billeder taget kl 11:33. Intet bevis for, at snyltehvepsen lagde æg i
puppen. Den gik rundt og stak af og til snuden ned til puppen. |
![]() |
Snyltehvepsen blev også set på Hedepletvingemarken på pupper i 2020. |
I 2020 blev snyltehvepsen foreslået til en art fra Chalcidoidea-familien. Et andet bud var Cotesia bignellii. Se side 28 i: https://hedelund.farm/Sommerfugle/Hedepletvinge/2020/hedepletvinger%202020%20vers2.pdf
Sidst på eftermiddagen havde puppen allerede indtaget en farve og kontrast, som nok ikke ændrer sig væsentligt i nærmeste fremtid.
![]() |
Klokken 17:21. Ca. 8 timer efter forpupning. |
Puppe 4, som var fastgjort larve i formiddags blev til puppe sidst på eftermiddagen. Vi var på stedet, men så ikke forpupningen. Havde egentlig ikke forventet, at det ville ske så hurtigt.
- I går (13. maj) kl 10:38 kravlede den rundt som larve lidt nede ad skrænten.
- I går lidt før kl 14 havde den fastgjort sig.
- I dag (14. maj) kl 11.00 fastgjort larve - ingen tegn på nær forestående forpupning.
- I dag (14. maj) kl 17:34 var forpupningsprocessen afsluttet. Ud fra farvene på foto at dømme, var det lige sket. Dvs. at den havde siddet fastgjort i godt og vel et døgn.
![]() |
Hængende larve (senere puppe 4) kl 11:30 |
![]() |
Forpupningsprocessen netop afsluttet kl 17:34. Selvom vi var på stedet, nåede vi ikke at se det ske. |
Puppe 2, som også havde besøg af snyltehveps, er blevet lysere og mere kontrastrig - følger ind til videre nogenlunde som det almindelige farveændringsmønster.
![]() |
Puppe 2. 14. maj kl 17:17 (23 timer siden forpupning). |
Puppe 1 som indtil videre ikke har haft - os bekendt - besøg af snyltehveps - hænger hvor den skal og er utroligt smuk.
![]() |
Puppe 1 kl 17:23 |
13. maj 2023 - To pupper + to på vej
For anden dag i træk har vejret været fantastisk med sol, ringe vind og temperatur omkring 20 grader.
Man kunne få den tanke, at det sætter skub i larve- eller puppeudviklingen, men hvor stor betydning mon det egentlig har? Larven bliver til puppe, og inden i puppen omorganiseres alt, så det efter 2-3 uger bliver til en smuk sommerfugl med ben, sugesnabel og vinger. Det er en proces, der tage tid. Kan den afkortes væsentligt i tilfælde af varmt vejr?
Status ved Karsten og Minnas rimme her til aften er:
- 2 pupper
- 2 fastgjorte larver
- 1 larve
Puppe 1 ser sund og rask ud.
![]() |
Puppe 1 - 13. maj. 3 dage gammel. |
Puppe 2
Kl 14 fik jeg besked om at Minna havde fundet en hængende larve. Da jeg ankom ca. 15:45 var det stadig en hængende larve. Da jeg næste gang så til den var forpupningen næsten afsluttet.
![]() |
16:04. Forpupningen var gået hurtigt. På dette tidspunkt vred puppen sig
stadig, og larvehuden var netop afkastet. |
![]() |
18:02. To timer gammel puppe. |
Fastgjort larve (som forhåbentlig bliver til puppe 3)
Også denne havde Minna fundet som fastgjort larve.
![]() |
Hængende larve (3), som den så ud kl 17:46. Den havde tidligere lavet bevægelser fra sammenrullet til næsten udstrakt. Da jeg tog derfra var hang den stille. |
Hængende larve (som forhåbentlig bliver til puppe 4)
Allerede i formiddags iagttog vi den som larve, der havde travlt. Ned ad skrænten og op igen. Forbavsende god til at klatre på selv meget tynde strå - bare gangvorterne havde fat, kunne den række langt ud for at få fat i et andet strå. Fra billedet herunder måtte den dog vende om og kravle op igen.
![]() |
10:38. Kravlende larve. |
Også den havde Minna fundet i området, hvor vi havde set den om formiddagen. Men da havde den ikke fastgjort sig.
![]() |
Hængende larve i et tørt græsstrå i en græstue. Svær at se fra næsten
alle vinkler. Minna fandt den før kl 14:00. |
![]() |
Tydeligt fastgjort. 17:12. |
11. maj 2023 - En puppe og 12 larver
Dagen startede med lettere gråvejr og lunere end vi tidligere har haft det. Åbenbart et vejr, der lokkede larverne frem.
I går fandt vi kun 5 larver trods ihærdig søgen. I dag var der 12 larver (på Karsten og Minnas rimme + puppen. Det er en del dage siden, vi har set så mange.
Der er stadig forskel på larvernes størrelse. Nogle af larverne mangler tilsyneladende et hudskifte.
![]() |
En stor larve. Omkring 28,5 mm. Den må være klar til forpupning inden for kort tid. |
![]() |
En lille larve på omkring 23,5 mm. |
Målene skal tages med forbehold. Hvis larvens omgivelser ryster, så trækker den sig straks sammen. Den ser så lidt tykkere ud, men også et par millimeter kortere.
Puppen ser ud til at have det fint. Den er blevet endnu lidt mere kontrastrig i farverne.
I haven er der stadig én larve tilbage. Det ser ud til, at den endnu mangler et hudskifte.
10. maj 2023 - Fra larve til puppe
Larven, der var ved at lave et lille spind d. 7. maj, og som om morgenen d. 8. maj hang med bagkroppen fastgjort til spindet, forpuppede sig i formiddags.
![]() |
Den færdige puppe ca. 2 timer efter forpupningsprocessen. |
Historien skal med:
![]() |
"Den hængende larve" kl. 09:36. Stillingen og bevægelserne indikerede snarlig forpupning. |
Vi aftalte, at Minna kunne begynde at lede efter de andre larver, mens jeg skulle holde øje med, om der skete noget med larven.
Larvens bevægelser og stillinger indikerede mere og mere, at forpupningen snart ville finde sted. Jeg foreslog derfor, at vi byttede roller. Kameraet blev ved larven, og Minna fik et lynkursus i at bruge det.
Et par prøvebilleder blev taget. Efterfølgende viste det sig, at det var et par meget vigtige billeder.
Det var først i forbindelse med redigering af billederne, at den lille synlige del af puppen blev opdaget. I felten anede vi ikke, at forpupningsprocessen lige var gået i gang - og derfor var synlig på billedet.
![]() |
Bare 2 minutter efter var forpupningsprocessen nær afsluttet. Klokken 09:52 |
![]() |
Efter yderligere 2 minutter var larvehuden krænget af og hele puppen
var fuldt synlig. Klokken 09:54. Den tomme larvehud sidder der endnu, men har ingen funktion længere. |
![]() |
Klokken 11:47. Puppen er blevet mere kontrastrig. Farven vil herefter
ikke ændre sig væsentligt de første par døgn. |
Hele forpupningsprocessen har næppe varet mere end godt 4 minutter. Vores håb er nu, at puppen kan hænge uforstyrret for biller, myrer og snyltehvepse de næste uger, og at vi til sidst måske kan være heldige at se puppen åbne sig for at lade den sammenkrøllet Hedepletvinge komme ud. Iflg. litteraturen vil det kunne ske fra d. 24. maj (2 uger som puppe).
De andre larver
Der er ikke mange larver tilbage. I dag så vi 5 store og meget hurtige
larver. Ved at iagttage en travl larve kan dens marchhastighed skønnes til
at være mere end 10 meter/timen, hvilket er en høj fart for en lille larve,
der må sno sig ud og ind, op og ned mellem græsstrå.
For et par dage siden var der 10 larver. For godt en uge siden var der 28. Det må formodes, at hovedparten af de manglende larver har fundet et sted at forpuppe sig.
8. maj 2023 - Første fastgjorte larve
Hedepletvinge-larven, som i går var i gang med at spinde, var på samme sted i dag. Nu med bagkroppen fæstnet til nogle sammenspundne, visne strå.
![]() |
Den fastgjorte larve efter unødvendige græsstråunder larven var fjernet. |
Stedet er kun til at finde pga. af markeringspinden.
![]() |
Larven kan ikke ses på dette billede, men spindet ses lidt til venstre
for markeringspinden. Larven hænger ned fra spindet. |
7. maj 2023 - Flyttedag
Ved Karsten og Minnas rimme har der i kraft af Minnas tålmodige sporingsarbejde være "styr på" ca. 20 larver ind til 5. maj.
På trods af godt vejr fandt Minna herefter kun ca. halvdelen. Der var en tendens til, at de flyttede sig længere ind mod rimmen.
I dag havde Minna fundet 7 larver ved foden af rimmen og en helt oppe på rimmen.
![]() |
Minna ved rimmen. Larve-markeringspindene ses på billedet (lettere
tydeliggjort). Tidligere havde laverne befundet sig en god meter foran rimmen. |
En del af larverne stammer formodentlig fra et vinterspind oppe på rimme - stedet ses helt til højre på billedet. Efterhånden forsvandt de fra fra rimmen. Til gengæld dukkede flere larver op neden for rimmen. Nu ser det ud til, at de er op vej op igen.
Det kan tænkes, at larverne nu er op vej til af finde et egnet sted at forpuppe sig.
Et andet sted fandt vi en larve i vegetationen oppe på rimmen. Den var i gang med at lave lidt spind. Vi har ellers ikke set larverne lave spind i lang tid.
![]() |
Larve med bugen op. Den var stadig ved at spinde. Klokken 16:45. |
Vi har ikke i tidligere år set Hedepletvinge-larver forpuppe sig. Om det er en forløber til forpupning (at larven ved hjælp af et spind fastgør bagkroppen til strå), det vil afsløres i morgen.
4. maj 2023 - Svær at finde
Uden held har jeg gentagne gange søgt efter den sidste larve de seneste par dage. I dag dukkede den så op, og jeg forstod, hvordan det havde været muligt at undgå min opmærksomhede.
![]() |
Larven ses nogenlunde midt i billedet. Kun fra denne vinkel var den synlig. |
![]() |
Klokken 19:40: Alt ved det gamle. Larven har indtaget sin
overnatningsplads højt til vejrs. Den sidder med hovedet nedad... mon det er et varsel om snarlig fastgøring af bagkroppen? |
1. maj 2023 - Larver forsvinder
Det er lidt deprimerende. Antallet af larver falder dramatisk i haven.
- 13. april: 15 larver
- 24. april: 10 larver
- 26. april: kun 4 larver
- 30. april: kun én larve tilbage
- De største larver er draget væk fra Djævelsbid-bedet for at forpuppe sig.
- De kan have endt deres dage som fugleføde. Myrer, biller og lignende ser ikke ud til at være en større trussel. Jeg har flere gange set, hvordan en larve med svingende forkrop har verfet en myre eller en mindre bille væk
- De kan være døde af andre årsager.
- De holder sig skjult i mosset eller under Djævelsbidblade, så jeg ikke opdager dem.
![]() |
Solsort i Djævelsbidbedet. |
![]() |
Stærene hører til, men desværre har de også stor interesse for larver
mm. Her ses de på græsplænen på den anden side af huset, men fouragerer også på græsplænen ved søen. |
![]() |
Larverne bruger endda markeringspælene som overnatningssteder. Her
blot et udpluk fra tiden omkring 25. april. |
23. april 2023 - Længde på 19-22 mm
Ikke alle larver har skiftet hud (måske) for sidste gang inden de forpupper sig. Der ligger en del tomme larvehuder tilbage, hvor larverne har opholdt sig. F.eks. på visne blade. Nogle larver virker mindre, og en tommestok bekræfter det.
![]() |
Larverne er nu fra 19 - 22 mm lange. Iflg. diverse opslag er Hedepletvinge-larver fra 25-30, når de forpupper sig. Her på Sortkær Hede er ca. 24 mm målet, når de forpupper sig. |
21. april 2023 - Mysteriet opklaret
En meget begivenhedsrig dag med op- og nedture.
Dagen startede koldt. Temperaturen var nede på frysepunktet lidt efter solopgang. Jeg benyttede den kølige morgen til at kigge efter larver. Det er et godt tidspunkt, fordi larverne gerne overnatter frit fremme - og desuden forholder de sig helt roligt.
![]() |
Hedepletvinge-larve med rim i pelsen. Klokken 07:14. |
![]() |
En hængende larve, der havde fastgjort bagkroppen til et strå. |
Glæden var enorm, da jeg fandt en larve, der havde fastgjort bagkroppen til et græsstrå. Det er forberedelsen til forpupning, som gennemsnitligt sker et par dage efter. Det er præcist dette, som er formålet med hele larvejagten.
Glæden blev dog afløst af skuffelse, da jeg et par timer efter så den samme
larve kravle lystigt rundt i solen lige under græsstrået.
Mysteriet
Den mystiske larve blev ikke mindre mystisk, idet ingen tilsyneladende kunne artsbestemme den. Der blev lavet en forespørgsel på Naturbasen, men svarene var ikke sikre, og de pegede i forskellige retninger inden for pletvinger (Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Mørk Pletvinge). Flere var inde på, at det kunne være et mellemstadie - altså en larve, der nyligt havde skiftet hud og endnu ikke indtaget den normale form og farve.
Larven blev første gang observeret d. 18. april. Igen observeret 2 forskellige steder d. 19. april - oven i købet med relativ stor afstand (ca. en meter) imellem og kun forholdsvis lidt tidsforskel (10:55 og 16:06), så den måtte have været hurtig til at tilbage lægge den afstand. Et mellemstadie var lød derfor ikke rigtigt, hvis det var en Hedepletvinge-larve. Hvis et mellemstadie kan tage over et døgn, så virkede det mærkeligt, at jeg aldrig tidligere har set sådan en larve.
I eftermiddags var jeg sammen med Karsten og Minna ved deres rimme for at finde larver. Der fandt vi en tilsvarende larve med gult hoved.
![]() |
En tilsvarende mystisk larve i toppen af et strå ved Karsten og Minna.
Under den hænger en afkastet larvehud fra en Hedepletvinge. Der måtte være en sammenhæng. |
Lidt senere fandt vi endnu en mystisk larve.
![]() |
Oppe i strået en af de mystiske larver med gult hoved. Til venstre ses
en Hedepletvinge-larve. Bag den og bag stråene anes en tom larvehud fra Hedepletvinge... |
Jeg gik tilbage til den første mystiske larve for at sikre ordentlig fotodokumentation. Der var kun gået 20 minutter siden første fotografering. Alligevel havde den allerede i nogen grad skiftet udseende: Hovedet var blevet mørkere. Også tornvorterne (de kegleformede "pigge" på kroppen) var blevet mørkere.
![]() |
20 minutter mellem billederne. Farveforskellen er tydelig. Havde jeg
ventet yderligere 20 minutter, ville hovedet måske have været helt sort. |
Tilføjet 07.05.
I forbindelse med oprydning i alt for mange larve-billeder, var et antal
billeder udvalgt til sletning. Inden sletning blev det undersøgt en ekstra
gang, om der var noget bevaringsværdigt på billederne.
Et af billeder
var fra 7. april. Det blev taget ved KM13 (vinterspindet oppe på rimmen ved
Karsten og Minna) med det formål at finde ud af, om nogle af larverne i
virkeligheden var tomme larvehuder.
På billedet er der ud over de tomme larvehuder en larve med gult hoved. Jeg anede ikke, at den var kommet med på billedet. Var på det tidspunkt slet ikke klar over, at larver med gult hoved var interessante. Sandsynligvis har jeg slet ikke været opmærksom på, at det en larve - den ligner mosset omkring den.
![]() |
Forstørrelse af ovenstående. |
![]() |
I modsætning til Hedepletvinge-larver har denne larve gult hoved og lyse
keglestubbe på kroppen. Fotograferet 10:55 |
![]() |
5 Hedepletvingelarver, 2 afkastede larvehuder og larven med gult
hoved... Det gule hoved virker større end Hedepletvingernes sorte hoved, men det kan være synsbedrag. Fotograferet 16:06 |
![]() |
En del ligheder med Hedepletvinge-larver, men også mange forskelle. |
Puppestadiet er angivet til 2-3 uger. Mine egne iagttagelser tæller kun to pupper, der blev til Hedepletvinger. I disse tilfælde varede puppestadiet hhv. 19 og 24 dage.
En tidlig Hedepletvinge-flyvesæson starter omkring d. 15. maj. Regnes 3 uger tilbage (puppestadiet), så skal larverne forpuppe sig omkring 24. april +/- ca. 3 dage. Det kan således være omkring 21. april.
Inden en larve forpupper sig, fastgør den bagkroppen til et strå. Her hænger den mellem 1 og 7 døgn (typisk 3-5 dage), inden forpupningsprocessen sker.
5 dage før 21. april... så er vi ved 16. april. I princippet kan larverne derfor fastgøre bagkroppen til et strå når som helst fra nu af.
Det er derfor interessant, at de larver, som i går var søgt til vejrs hen mod aften, stadig sad der i morges - med rim på børsterne.
![]() |
17. april kl 07:45. Temperaturen var da nået op på næsten 4 grader, men
rimen sad stadig i børsterne på larverne. Laveste temperatur i løbet af natten var 1,4 grader (kl 06:19) i 2 meters højde. |
![]() |
Endnu en rimet larve. |
Mon interessen for at kravle til vejrs er en forberedelse til en snarlig fastgørelse af bagkroppen, som det sker forud for forpupning (beskrevet i Livscyklus).
15. april 2023 - Højt til vejrs
Både i går og i dag var en del larver kravlet højt op i visne Djævelsbid-blomsterstængler fra sidste år.
![]() |
Tre Hedepletvingelarver i toppen af en knækket blomsterstængel. 15. april. |
![]() |
9 larver på billedet - heraf er de 7 larver kravlet højt til vejrs. 16. april. |
13. april 2023 - Små forsamlinger
Antagelsen om at Hedepletvinge-larverne nu var spredt i alle retninger viste sig at være forkert. I dag var der en gruppe på 6 larver, der lå på to blade tæt på hinanden og ventede på solen. Ca. en halv meter derfra var en gruppe på 3 larver samlet, i færd med at æde.
De øvrige (fandt i alt 15) larver kravlede alene rundt, åd eller rastede.
![]() |
Larverne er ikke så spredte som antaget. |
![]() |
De fleste larver var dog på opdagelse på egen hånd... |
![]() |
...eller de var i gang med at æde af Djævelsbid-blade. |
- 05.06.2022 En Hedepletvinge-hun lagde æg - over 300 stk på undersiden af et Djævelsbidblad.
- 03.07.2022 De første æg klækkede
- 04.08.2022 Larvespindet fuldt udbygget
- 04.09.2022 Larverne flyttet i kompakt, nyspundet spind tæt ved jordoverfladen.
-
28.02.2023 Larverne kom frem fra vinterspindet og solede sig på
et vissent blad
- 01.03.2023 Larvebestanden tæller omkring 45 individer.
- 20.03.2023 Selv efter en uge fra 6. marts - 14. marts, hvor larverne havde været begravet i sne var der stadig ca. 45 larver.
- 09.04.2023 Siden 1. april er der højst blevet talt 22 larver.
10. april 2023 - Spredt i alle retninger
Det er blevet svært at finde larver. De ligger ikke længere i klumper. Højst 2 samme sted. Ellers kravler de rundt alene - helt op til godt en meter fra spindet, som de var ved, så sent som i forgårs.
![]() |
Ca. en halv meter fra spindet kravlede disse to larver rundt. |
![]() |
En god meter fra spindet lå denne larver. |
9. april 2023 - Spindet forladt
Spindet, som har været larvernes tilholdssted siden 2. april (se Ulige muligheder fra, d. 2. april), ser nu forladt ud. Tilbage er kun ekskrementer og tomme larvehuder fra seneste hudskifte.
![]() |
Det forladte spind. |
Larverne ligger i smågrupper i en afstand op til ½ meter fra spindet.
![]() |
Grøn markering: Spindet, hvor de alle var samlet i går. Røde markeringer: Smågrupper af larver. |
8. april 2023 - Familie-solbadning
Sneen i forgårs smeltede hurtigt, og var stort set væk ved aftenstide.
I går kunne man igen se larverne samlet ved spindet, hvor de solede sig.
Det samme i dag - med undtagelse af et par larver, der nyder solen ca. 20 cm fra de andre.
![]() |
Hele familien samlet ved spindet - med undtagelse af 2 larver, der soler sig på bladet i forgrunden. |
6. april 2023 - Sne igen
Nattefrost hver eneste nat i april ind til i dag (nat), hvor temperaturen kun nåede ned på frysepunktet.
Til gengæld vågnede vi op til 3 cm sne. I skrivende stund kommer der stadig nedbør, men med en temperatur på et par grader er det slud, der forsvinder med det samme.
![]() |
Hedepletvinge-larvernes spind findes under sneen. Klokken 09:26. |
3. april 2023 - Morgenaktivitet
Efter en nat uden skyer og heller ingen vind krøb temperaturen ned på -4,7 °C.Kameraet blev sat op for at tage billeder hvert minut for at kunne se, hvornår larverne "stod op".
2. april 2023 - Ulige muligheder
Endelig ude af marts - den vådeste og solfattigste marts i den tid, den lokale vejrstation har registreret vejrdata (siden 2016).
Larverne i haven har nok bygget spind de foregående dage, men spindene har været usystematiske og ikke noget, der kunne give reel beskyttelse. I formiddags var de i fuld gang med at bygge et mere solidt spind - faktisk lige på det sted, hvor de havde deres vinterspind.
![]() |
Klokken 11:13. Larverne i fuldt vigør med at spinde. |
Helt anderledes står det til på Ellemarken, hvor 4 ud af 5 vinterspinds-markeringer ligger under vand. Ved den markering, der ikke er oversvømmet, er der en smule liv. Ved de øvrige har jeg ikke fundet larver siden 23. marts - dog med undtagelse af E5, hvor der af og til er blevet fundet et par larver. Således også i dag. Begge larver fanget af vandmasserne.
Det viser sig, at larverne flyder ovenpå vandet. Men de vil helst ikke slippe bagkroppens "fodfæste" før forkroppen har fået fat på noget. Det kan ses af nedenstående video, som til sidst også viser bygningsarbejdet ved larverne i haven:
Selvom larverne kan klare sig i vand, så er livsbetingelserne noget hårdere. Foruden at de lever i et koldere miljø, der ikke opvarmes så meget af solen om dagen, så kan de heller ikke bare tilgå føde i form af Djævelsbid-blade, som de larver, der befinder sig i tørt område.
31. marts 2023 - Endnu mere nedbør
Efter regn og slud i går og i dag (16 mm tilsammen) er vandstanden på markerne højere end den tidligere har været på denne årstid. Yderligere en udfordring for de Hedepletvinge-larver, der befinder sig på de lavest beliggende områder.
Den høje vandstand har givet mulighed for at se, hvorvidt de anlagte bed med Djævelsbid er høje nok. Det gamle bed (fra sommeren 2021) stikker akkurat op over vandet. De nye fra sommeren 2022 er slet ikke truet af oversvømmelserne.
![]() |
De nye Djævelsbid-bed fra 2022. De danner grænse mellem søen og
Lunden. Forhøjningerne er dannet af en blanding af oprenset slam og sand (hovedparten) fra søbunden. |
26. marts 2023 - Overnatning ude
Fra morgenstunden var en gruppe af Hedepletvinge-larver ude i det fri på trods af slud og lav temperatur. De må have overnattet på stedet.
![]() |
0,6 grader og slud kl. 09:23. Hedepletvingelarverne må have overnattet
der. Der er sædvanligvis ingen aktivitet så tidligt på dagen - og slet ikke i sådan et vejr. |
![]() |
Larverne aktive senere på dagen - ganske som sædvanligt. Kl. 15:36. |
15. marts 2023 - Nedfrosne larver
Det ser skidt ud... Først en masse sne, så regn. De laveste beliggende dele af markerne ligger under vand.
Ikke nok med oversvømmelser på markerne... Selvom temperaturen ikke havde været under 1 °C i nat (målt i 2 meters højde), så var smeltevandet frosset.
![]() |
En larve ved markering E4. Der var på det tidspunkt 4 °C - men gråvejr, så isen smeltede ikke. |
![]() |
En anden larve lå indefrosset i isen. Yderligere 2 larver blev fundet nedfrosset i isen. |
14. marts 2023 - Sneen smeltet
Efter en uges snedække er det meste af sneen smeltet i forbindelse med et gedigent regnvejr. Hedepletvinge-larvernes tilholdssted er blevet snefrit, selvom der stadig er pletter af sne rundt omkring.
![]() |
Larvernes tilholdssted vist med rødt. |
![]() |
Larverne var en smule aktive nede i vegetationen, hvor de formodentlig har været den seneste uge med sne. |
8. marts 2023 - Meget kold nat
-14,1 °C kl. 07:30. Godt larverne befinder sig under 20 cm sne.
![]() |
Smukt, men meget koldt. Markering af larvernes tilholdssted ses i højre side af billedet. |
7. marts 2023 - Snestorm
Snestorm er måske så meget sagt, men det blæste og sneede. Sidst på eftermiddagen var landskabet prydet med gennemsnitligt 20 cm sne.
![]() |
Markering H1 d. 7. marts 2023. Kun de visne Djævelsbid-stængler fra sidste sommer stikker op ad sneen. Larverne findes ved markeringen med rød top midt i billedet. |
1. marts 2023 - Aktivitet ved 0 grader
I løbet af natten faldt temperaturen til -2,8 °C. En smuk morgen med rim i græsset.
Ved markering H1 var larverne allerede fremme kort efter solopgang. Da var temperaturen -0,5 °C (målt på vejrstation 200 meter derfra i 2 meters højde).
![]() |
Larverne aktive på trods af lav temperatur (-0,5 °C). De bevægede sig meget langsomt, men de var aktive. |
28. februar 2023 - Hedepletvinge-larver i haven
Sidste sommer kom en Hedepletvinge og lagde æg på en Djævelsbid i haven (beskrevet i 5 års plan). Æg blev til larver og larverne byggede spind. Til sidst blev der lavet et vinterspind i et vissent sammenrullet blad. Stedet blev markeret.
Larverne viste sig for første gang i dag - kun få centimeter fra markeringen af vinterspindet.
![]() |
Markering H1 d. 28. februar 2023. De fleste larver lå og solede sig fordelt på to grupper. Enkelte larver kravlede mellem de to grupper. |
27. januar 2023 - Hedepletvinge-larver på Sortkær Hede
Så kom vi også med på Sortkær Hede mht. observation af Hedepletvinge-larver.
![]() |
Første observation af Hedepletvinge-larver på Sortkær Hede i
2023. Ved markering E1 d. 27. februar. |
På Naturbasen kom den første indberetning allerede 19. februar. På det tidspunkt var der ingen larver at finde på Sortkær Hede.
I sensommeren 2022 havde vi fulgt larvernes byggeri af spind og markeret dem, flyttet markeringerne efterhånden som larverne flyttede til nye Djævelsbid-planter. Midt i september flyttede larverne ikke mere. De havde bygget et kompakt vinterspind lige over jordoverfladen - i de fleste tilfælde helt skjult af vegetationen.
Vi havde i alt markeret 19 larvespind fordelt på 3 områder med et par hundrede meters afstand mellem hvert område.
Siden sidste del af januar 2023 havde vi foretaget ture for at se efter Hedepletvinge-larverne, når vejret levnede en chance for, at larverne ville komme frem. Først d. 27. februar fik vi dem at se.
At larverne kom frem så en god uge senere på Sortkær Hede kan have noget med
beliggenheden at gøre. De andre observationer stammede fra kystnære områder.
Sortkær Hede følge gerne temperaturerne for "de indre dele af landet" - dvs.
ofte nattefrost.
Desuden var 16 ud af 19 vinterspind placeret på
lavtliggende - og derfor meget fugtige - områder.
Fandt larver ved 5 ud af 19 markeringer: KM2, KM9, KM12, E1 og E4